Danske forbrugere slipper nu for hvert år at lægge mellem 75 og 100 millioner kroner i den svenske statskasse som betaling for en ensidig svensk Øresundstold på el. Efter års politisk tovtrækkeri træffer den svenske regering i den kommende uge endelig beslutning om at fjerne den såkaldte grænsetarif for el til og fra Danmark. Den kostede sidste år de danske elselskaber og elforbrugere 75 millioner kroner. Det svenske næringsdepartement har i denne uge oplyst til Energistyrelsen, at grænsetariffen fjernes med virkning fra 1. marts i år. Beslutningen er efter Politikens oplysninger på dagsordenen på et regeringsmøde i Stockholm på torsdag. Danmark har i flere år kæmpet med næb og kløer for at få fjernet 'Øresundstolden', der går stik mod EU's princip om et fuldt liberaliseret elmarked. Derfor hilses de nye toner fra Sverige velkommen både fra politisk hold og i energisektoren. »Det er ganske urimeligt, at man har påført danske virksomheder og elforbrugere ekstraudgifter for cirka 75 millioner. Det har været en unødvendig barriere. Det er godt, den bliver fjernet«, siger energiordfører Helle Sjelle (K). Tarif vendt mod Danmark »Den nuværende tarif er ensidig svensk og vendt mod Danmark. Den betyder, at de danske forbrugere og aktører overfører op til 100 millioner kroner om året til et svensk statsselskab. Det er urimeligt i enhver henseende. Fjernelsen betyder lidt lavere elpriser og et mere effektivt og frit elmarked«, siger Bent Agerholm, administrerende direktør, Elkraft System. Hos NESA vurderer kommunikationschef Lone Rasmussen, at grænsetariffen svarer til en besparelse på en halv til en hel øre per kilowatt-time. En dansk gennemsnitshusstand forbruger 4-5.000 kilowatt-timer om året.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























