Thor P. bedyrer sin uskyld

Lyt til artiklen

Finansminister Thor Petersen (V) fastholder mandag, at en reklameaftale med Farum Boldklub i 1999 ikke var betaling til borgmester Peter Brixtoftes (V) private fodboldhold for kommunale kontrakter. Og Thor Pedersen understreger, at han og Jysk Rengøring - som finansministeren var direktør for indtil sidste år - har rent mel i posen. Ingen mundtlige aftaler »Jysk Rengøring har aldrig arbejdet ud fra mundtlige aftaler med offentlige myndigheder. Og der er ikke betalt en krone for noget, som ikke er leveret«, siger Thor Petersen mandag på et pressemøde i finansministeriet. Købet i 1999 af reklamebannere på stadionbanderne i Farum Park havde stor kommerciel værdi, forklarer finansministeren. Thor P.'s idé Håbet var bl.a., at Farum Park blev træningsbane for fodboldlandsholdet og kampplads for ungdomslandsholdet. Og det var Thor Pedersen selv, der fik idéen. Og han drøftede den ikke med firmaets markedsføringsfolk, siger han. »Der var her tale om en ren kommerciel vurdering af, hvor vi havde en interesse i at synliggøre os«, sagde Thor Pedersen under henvisning til, at Jysk Rengøring med lokalt hovedkvarter i Farum havde kontrakter i hele Storkøbenhavn. Nej til sponsoraftale Jysk Rengøring forpligtede sig til at betale 450.000 kr. over tre år til klubkassen i Farum Boldklub, hvor Brixtofte var formand indtil forleden. En reklameaftale ISS stadig hænger på. Et forslag om en egentlig sponsoraftale med klubben sagde Jysk Rengøring dog nej til, siger finansministeren. Han husker ikke, om han drøftede dét spørgsmål med Brixtofte selv. Udviklingsaftale gav udvidelse Thor Pedersen afviser også, at Jysk Rengøring som en vennetjeneste fra partikammeraten Brixtofte fik hemmelig viden om fremtidige udliciteringsopgaver fra Farum Kommune, da firmaet i 1998 vandt driften af dele af plejehjemmet Lillevang. Efter et halvt år overtog Jysk Rengøring resten af plejehjemmet - men sådan en ekstra udviklingsaftale var også stillet i udsigt i det udbudsmateriale, som Jyske Rengørings konkurrenter havde fået, fastslår finansministeren. »Vi bød på lige fod med andre selskaber«, siger han. Var aldrig med i forhandlinger Thor Pedersen siger, at han som direktør aldrig selv havde med kontraktforhandlinger at gøre. Det var en opgave for firmaets lokale folk i de 23 driftsafdelinger, også i Farum. »Jeg har aldrig kalkuleret eller forhandlet tilbud. Det faldt uden for min videnbase«, siger Thor Pedersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her