Boldklubformand afviser kritik af direktørvalg

Lyt til artiklen

Nogle vil måske hævde, at valget af Jørgen Torm som ny direktør i Farum Boldklub A/S giver de forkerte signaler, når hans kone samtidig er byrådsmedlem for Venstre og en af borgmester Peter Brixtoftes (V) erklærede støtter. Men selv om 'det bliver i familien i Farum', så afviser boldklubbens nye formand, Hans Carl Nielsen, at bestyrelsen har trådt i spinaten ved at hente Venstrepolitikeren Berit Torms ægtemand til klubben som ny direktør. »Vi har bestemt drøftet det i bestyrelsen, men det er vigtigere at ansætte den rigtige mand end at tage hensyn til andres spekulationer. Jørgen er kanondygtig, og vi kan ikke acceptere, at den rigtige mand ikke vil kunne bruges, bare fordi hans kone sidder i byrådet. Det hverken kan eller må vi blande os i«, siger Hans Carl Nielsen. Kender forholdene Han understreger, at Jørgen Torm længe har haft kendskab til både amatør- og professionel fodbold i Farum, og det vil gavne klubben. »Det er en fremragende fordel, at Jørgen kender de lokale forhold. Det ville være forfærdeligt, at vi skulle udelukke ham på baggrund af, hvad pressen og andre har af mistanker. Der må være en grænse for hysteriet, og den må vi have sat her«, lyder det fra boldklubbens formand. Fucks betænkelig Partifælle til Berit Torm i Farum Byråd, Erik Fuchs (V), siger, at han 'har stillet sig selv det spørgsmål, om valget af Jørgen Torm nu er godt lige nøjagtig nu'. »Vi bliver alle beskyldt for sammenblanding af interesser. Om det er tilfældet, må man spørge Jørgen og Berit om. Men fremover må det være sådan, at hun skal uden for døren, når kommunen diskuterer alle ting om Farum Boldklub. Der må hun i mine øjne være inhabil«, siger Erik Fuchs.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her