En effektiv pengemaskine

25. april 2001 kan vise sig at blive en skelsættende dato for skolesamvirket Tvind og dets karismatiske leder, Mogens Amdi Petersen. Omkring klokken otte om morgenen blev otte Tvindadresser rundt om i landet ransaget og papirer og computere beslaglagt. Politiet mener, at Tvind via sin velgørende fond har sikret skolesamfundet 75 millioner kroner uden om skattevæsenet og i strid med fondens formålsparagraf. Syv er sigtet i sagen. Ud over Amdi Petersen, der siden 1979 har undgået offentligheden, er det Tvinds talsmand, Poul Jørgensen, bestyrelsesmedlem Bodil Ross Sørensen samt yderligere fire, som politiet ikke ønsker at afsløre navnene på. De er sigtet for mandat- og skattesvig for 75 millioner kroner via 'Fonden til støtte for humanitære forhold, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet', som er det officielle navn på Tvinds almennyttige fond. Politiet mistænker Tvind for at have brugt fonden udelukkende til at pumpe ekstra penge i skolesamvirket. Gavebreve Pengene stammer fra frivillige indbetalinger fra omkring 300 lærere. Lærerne har trukket pengene fra i skat, og på den måde har det danske skattevæsen indirekte sendt 25-30 millioner kroner ind i fonden. Og fonden mistænkes for at have uddelt penge i strid med formålsparagraffen, hvilket er mandatsvig, samt at have undgået at betale skat ved at støtte projekter, der på papiret var almennyttige og humanitære, men reelt blot var maskeret Tvindstøtte. Fonden blev oprettet i 1987, da en lovændring satte en stopper for, at Tvinds lærere kunne aflevere deres løn til almindelige Tvindfonde uden at betale skat. Lovændringen indebar, at kun 15 procent af ens løn kunne indbetales til en fond uden om skattevæsenet og vel at mærke kun, hvis pengene blev foræret til velgørende formål. Op mod 300 lærere i Tvind underskrev såkaldte gavebreve, hvor de gav 15 procent af deres løn til den nye fond. Da indbetalingerne blev stoppet i 1999, var der spyttet omkring 75 millioner kroner i fonden. Tvinds talsmand, Poul Jørgensen, har ikke lagt skjul på, at han som formand for fonden ofte har bevilget penge til skolesamvirket - for eksempel til en stor møllevinge på Tvind eller til at købe plantager i Brasilien. »Fondsbestyrelsen, som jeg er formand for, har da en indlysende ret til at støtte de projekter, vi vil«, sagde en fortørnet Poul Jørgensen kort efter ransagningen. Han mente, at møllevingen gavnede miljøet, og at plantagen var en kæmpe solfanger. Dermed var formålsparagraffen ifølge ham overholdt. Ny bestyrelse sat ind Et par måneder efter ransagningerne havde Civilretsdirektoratet også fået nok. For første gang nogensinde valgte direktoratet at sætte en samlet fondsbestyrelse på porten og i stedet indsætte en ny. Ifølge Civilretsdirektoratet havde bestyrelsen igennem ni år lavet det ene krumspring efter det andet for at undgå at aflevere de oplysninger, direktoratet som tilsynsmyndighed havde bedt om. Bestyrelsen med Poul Jørgensen i spidsen havde i flere tilfælde forklaret, at vigtige papirer vedrørende støttede personer og projekter var brændt. Papirer dukkede op Under politiets razzia dukkede flere af de 'brændte' dokumenter mærkeligt nok op igen. De var låst inde i et pengeskab i Tvinds hovedkvarter. Poul Jørgensen forklarede, at de var dukket op for nylig i en kælder, og at man havde planer om at aflevere dem til direktoratet. Men talsmanden demonstrerede også på møder i direktoratet, at han mente, at han bedst var i stand til at vurdere, hvilke papirer Civilretsdirektoratet havde brug for. Stjal paporer På et møde stjal Poul Jørgensen nogle papirer fra direktoratets sagsmappe. Tyveriet blev dog opdaget, og Poul Jørgensen blev tvunget til at levere dokumenterne tilbage. Han forklarede selv, at det var papirer, som aldrig skulle være sendt til Civilretsdirektoratet. Selv om det er Poul Jørgensen, der siden 1979 har tegnet Tvind udadtil, er politiet efter at have hacket sig ind på de beslaglagte computere blevet mere og mere overbevist om, at den nu anholdte Mogens Amdi Petersen er manden, der som en edderkop har trukket i alle trådene.