Jura-professor kritiserer lovforslag om anonyme vidner

Et ubegrundet lovforslag, der kan skabe mere nervøsitet i befolkningen end tryghed - og som truer retssikkerheden mod tiltalte i straffesager. Så kontant betegner professor i procesret, dr. jur. Eva Smith fra Københavns Universitet et kommende lovforslag fra regeringen, der skal give anklagemyndigheden mulighed for at føre anonyme vidner i alvorlige straffesager. Kan ikke se idéen »Jeg kan ikke rigtig se, hvad formålet skulle være med forslaget - og ikke mindst, hvordan man ville få det til at fungere efter hensigten i praksis«, siger Eva Smith, der frygter, at en omsiggribende brug af anonyme vidner i værste fald kan føre til en mere lukket retspleje, der truer retssikkerheden. Anonym vidneførsel har længe været en konservativ mærkesag - og justitsminister Lene Espersens (K) begrundelse med forslaget er især, at 'almindelige' borgere, der f.eks. tilfældigt bliver vidne til et rockerdrab, skal kunne sikres mod repressalier, hvis de vidner mod drabsmændene i retten. Til Berlingske Tidende onsdag siger ministeren, at borgere 'med rette' kan frygte for deres eget og familiens liv, hvis de vidner. Medieskabt frygt Men Eva Smith påpeger, at den form for vold mod vidner stort set er forbeholdt medlemmer af kriminelle miljøer, der 'sladrer' om andre kriminelle. »I ingen - eller i hvert fald i meget, meget få sager - har vi set vold eller trusler mod 'almindelige mennesker'. Til gengæld har vi set masser af eksempler på, at almindelige mennesker har været bange for at vidne. Men den frygt er stort set ubegrundet og først og fremmest medieskabt«, siger Eva Smith. Hun mener, at det nye lovforslag faktisk kan gå hen og skabe mere frygt end tryghed - simpelthen fordi presse og politikere nu i forbindelse med omtalen af forslaget også i høj grad vil omtale en mulig risiko ved at vidne i en straffesag.