VK giver S-udspil blandet modtagelse

Lyt til artiklen

Regeringspartierne giver Socialdemokratiets integrationsudspil en blandet modtagelse. Venstre skælder ud over, at Socialdemokratiet kun har lanceret et udspil om integration, men ikke kommer med et modsvar til regeringens stramningsforslag til udlændingeloven. De Konservative, derimod, hæfter sig ved socialdemokratiske følere om forhandling. I stedet for at spille offentligt ud med egne forslag om nye regler for familiesammenføring eller asyl m.m. vil Socialdemokratiet forsøge at forhandle sig til rette med regeringen bag lukkede døre. V: S dukker sig Venstres udlændingepolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, erklærer sig skeptisk over for de midler, Socialdemokratiet vil bruge til at gøre integrationen bedre. Og hun skoser partiet for at være tilbageholdende med udmeldinger om udlændingepolitiske stramninger. »I valgkampen talte daværende indenrigsminister Karen Jespersen (S) om muligheden for at afskaffe retskravet på familiesammenføring. Socialdemokratiet holdt sig heller ikke tilbage, når det gjaldt løfter om at dæmme op for tilstrømningen af udlændinge til Danmark. Derfor er det meget underligt, at Socialdemokratiet dukker sig og undlader at følge op på valgløfterne«, siger Birthe Rønn Hornbech. K glad for forhandlingsvilje Den konservative udlændingeordfører, Else Theill Sørensen, erklærer sig glad for, at Socialdemokratiet har taget regeringens opfordring til forhandlinger til sig. »Det er absolut positivt, at Socialdemokratiet har mistet berøringsangsten over for udlændingepolitikken. Hvis partiet vil forhandle et bredt integrationsforlig på plads, så er det klart, at man også kan forvente, at det vil tage medansvar for de stramninger, der er nødvendige for at få integrationen til at fungere«, siger K-udlændingeordføreren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her