Det fremmedfjendtlige svenske parti, Sverigedemokraterne har kontaktet sit danske søsterparti for at få Dansk Folkepartis råd om, hvordan kritik mod indvandring bør præsenteres i den kommende valgkamp. Partiet er repræsenteret med et mandat i Riksdagen. Den pågældende, Sten Andersson, forlod sidste efterår Moderaterne - den svenske pendant til de konservative - til fordel for Sverigedemokraterne. Nu er strategien at udnytte Sten Anderssons mandat som en trojansk hest på samme måde, som Pia Kjærsgaard i sin tid udnyttede sin plads i Folketinget. 'Uformelle kontakter' Dansk Folkeparti evne til at få en stærkt fremmedfjendtlig debat i gang i Danmark er Sverigedemokraternes formand, Mikael Janssons, forbillede. »Vi vil med garanti se på deres (DF, red) valgkampagner og efterligne, hvad som har været effektiv der«, siger Mikael Janson til Sydsvenska Dagbladets lørdagsudgave. Han oplyser, at medlemmer af Sverigedemokraterne i Skåne har været i Danmark og mødt medlemmer af Dansk Folkeparti 'på lavt niveau'. DF afviser kontakt Dansk Folkeparti afviser, at der findes noget formelt samarbejde mellem de to partier. »Vi har ikke haft kontakter med dem (Sverigedemokraterne, red) centralt«, siger Søren Espersen, pressechef for Dansk Folkeparti til Sydsvenska Dagbladet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























