Brixtofte lover at lægge stilen om

Lyt til artiklen

Farums Venstre-borgmester, Peter Brixtofte, lovede på et gruppemøde lørdag sine partifæller at indordne sig. Det betyder bl.a., at det er slut med alkohol i arbejdstiden, og at Brixtofte holder fingrene fra undersøgelsen af kommunens økonomi. Venstre-gruppen havde på forhånd nedskrevet en række krav til borgmesteren. Blandt andet ville den ikke finde i sig i flere solobeslutninger. På mødet gav Peter Brixtofte gruppen en orientering om den økonomiske situation i kommunen. Offentligheden må vente til tirsdag, når Peter Brixtofte skal redegøre situationen for indenrigsminsteren. Trusler fra V-byrødder Før mødet havde flere medlemmer af Venstres gruppe sagt, at hvis ikke Peter Brixtofte var indforstået med at leve op til gruppens krav, ville de melde sig ud. Dermed risikerede Venstre at miste flertallet i byrådet. Peter Brixtofte siger til Ritzau, at mødet forløb fint, og at hele Venstres gruppe står samlet. »Vi har aftalt nogle indbyrdes spilleregler for vores samarbejde, og hermed sikrer vi en bedre indbyrdes dialog«, siger Peter Brixtofte, der fastslår, at »Farum Kommunes økonomi grundlæggende er sund«. Tilfreds kritiker Et af de mere kritiske medlemmer af Venstres byrådsgruppe, Morten Pflug, konstaterede efter mødet, at han var tilfreds med Brixtoftes 'imødekommende stil'. Der er dog fortsat ubesvarede spørgsmål, vurderer Pflug. »Der er visse ting, der skal arbejdes videre med med hensyn til kommunens økonomi. Vi skal kigge på likviditeten og se på, hvad vi kan gøre. Der er noget, der tyder på, at likviditeten er temmelig anstrengt«, siger Morten Pflug til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her