Halvdelen af de patienter, som venter på en operation i Frederiksborg Amt, vil blive behandlet privat. Det står fast, efter at amtets sundhedsudvalg sammen med hospitalerne har udarbejdet en plan for, hvordan amtet kommer ventelisterne til livs. Regeringen har afsat halvanden mia. kr. til amterne, så ventetiden for en række operationer kan sættes ned, og Frederiksborg Amt har som et af de første besluttet, hvordan amtets andel af pengene skal benyttes. Amtet klarer selv halvdelen af venteliste Amtssundhedsdirektør Sten Bang Christensen oplyser til den københavnske gratisavis metroXpress, at amtets egne sygehuse vil klare cirka halvdelen af patienterne selv, blandt andet ved overarbejde. »Men vi har en lang tradition for at arbejde sammen med private læger og hospitaler, og derfor er det naturligt for os at inddrage dem, når vi skal korte i ventelisterne«, siger Sten Bang Christensen, der roser både politikere og sundhedsmedarbejdere for at være positive over for en samlet indsats. »Det er først og fremmest danske private læger, klinikker og sygehuse, der skal hjælpe amtet med at få has på ventetiderne, og det gælder på en række områder«, oplyser Sten Bang Christensen. HS overvejer samme metode Også i Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS, der dækker Københavns og Frederiksberg Kommuner, indgår privat behandling som en måde at få ventelisterne kortet ned på. Formanden for HS bestyrelse, Lars Engberg (S), siger, at privathospitaler kan være en udmærket stødpude for de offentlige sygehuse, og at det ikke falder ham fjernt at benytte sig af den mulighed. »Det kan være en mulighed for at få afviklet en pukkel. Og vi har i HS benyttet os af det før, for eksempel i forbindelse med øjenoperationer«, siger Lars Engberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























