Lærerne er blevet dårligere til dansk

Lyt til artiklen

De lærerstuderende klarer sig klart dårligere i skriftlig dansk end tidligere. En af årsagerne er, at de har færre dansktimer på seminariet end tidligere. Under den gamle læreruddannelseslov fra 1991 var de lærerstuderendes gennemsnitskarakter i skriftlig dansk 8,6. Efter at en ny lov trådte i kraft i 1997 er gennemsnitskarakteren raslet ned til 7,7, viser den første censorberetning om faget dansk i den nye læreruddannelse, som er foretaget efter sommereksamenerne i 2001, skriver Kristeligt Dagblad torsdag. Hver fjerde dansktime blev skåret væk med den nye lov, og undervisningen i dansk er blevet valgfri. Ond cirkel »De nye lærere er i dag bedre til at gøre undervisningen sjov, spændende og alsidig, men til gengæld bliver de dårligere til at lære eleverne at skrive et korrekt dansk«, siger Jørgen Knudsen, næstformand for danskcensorerne. Han mener, at hvis denne udvikling skal vendes, kræver det ikke blot, at danskundervisningen på seminarierne bliver bedre. Det er også nødvendigt, at både folkeskoler og gymnasier bruger flere kræfter på at lære børn og unge dansk. »Får vi ikke en koordineret indsats, havner vi i en ond cirkel, som det kan tage en generation at rette op på«, siger Jørgen Knudsen til Kristeligt Dagblad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her