Minister åbner for falkejagt i Danmark

Lyt til artiklen

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er åben over for atter at tillade jagt med falk herhjemme. »Jeg ser ikke længere tungtvejende grunde til at opretholde forbudet mod falkejagt herhjemme. Så min holdning er, at det er på tide at overveje at få det afskaffet igen«, siger miljøministeren til Morgenavisen Jyllands-Posten. I de seneste otte år har de danske falkonerer overholdt nogle af verdens strengeste krav om rovfuglehold. De har ladet deres rovfugle dna-teste, registrere og chipmærke, og når rovfuglene flyvetrænes, bærer fuglene også radiosender. Det er sket for at udelukke, at falkonererne tager rovfugle fra naturen. I de otte år, kontrollen har fundet sted, har der ikke været eksempler på ulovligheder. Samtidig har man i dag fuldstændig kontrol med de rovfugle, som holdes i fangenskab. »De danske falkonerer har udført et godt og frivilligt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, og i den forbindelse vil jeg godt give falkonererne en stor cadeau for deres velvilje og åbenhed«, siger miljøministeren. Vildtforvaltningsrådet er netop gået i gang med en halvvejsevaluering af Jagt- og Vildtforvaltningsloven, og miljøminister Hans Christian Schmidt mener, det er oplagt at se på muligheden for genindførelse af falkejagten i forbindelse med revideringen af loven. Han foreslår, at det eventuelt vil ske, som led i en pakkeløsning med andre ændringer af loven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her