Den borgerlige sparekniv har især ramt ældre, statsansatte medarbejdere. En opgørelse fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) viser, at 20 af 47 afskedige i Udenrigs-, Økonomi- og Erhverv- samt Miljøministerierne er over 55 år, hvilket svarer til 43 pct. Men kun ni pct. af de statslige DJØF-ansatte er over 55 år. »Tallene viser meget markant, at det er de ældre medarbejdere, der ryger på gaden. Det er virkelig ulykkeligt, for vi kan lige så godt være ærlige og sige, at det også er dem, der har sværest ved at komme i job igen«, siger DJØF's formand Sine Sunesen til Berlingske Tidende. Også i HK ser man tendensen med, at det er de ældre medarbejdere, der har måttet holde for i ugens fyringsrunder. At det grå guld er knapt så eftertragtet, som politikerne gerne vil have det til at lyde, bekræftes af direktør Allan Holmgren, Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling og Konsultation. Fyringerne i staten fortsætter næste uge. Hvor mange, der samlet set skal afskediges er endnu uvist.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























