Depotkrav kan betyde stor skatteregning til Farum-borgere

Massive skattestigninger kan blive konsekvensen for borgerne i Farum, hvis Tilsynsrådet holder fast i sit krav om, at kommunen skal deponere 600 mio. kr. i Indenrigsministeriet som sikkerhed for Farum Arena og Farum Park. Det vurderer Farum-borgeren, cand.merc. Lars Wismann, der netop har vundet en sag i Klagenævnet for Udbud, som fastslår, at de to sportsanlæg skulle have været sendt i EU-licitation, fordi de regnes for kommunale projekter. 600 mio. kr. som sikkerhed Farum Kommune har forklaret, at sportskomplekset ikke skulle sendes i udbud, fordi kommunen ikke ejer bygningerne. Men ifølge Tilsynsrådet skal kommune deponere op imod 600 mio. kr. i Indenrigsministeriet. Ifølge reglerne skal kommuner, der sælger eller leaser kommunale bygninger, deponere et beløb i Indenrigsministeriet svarende til den samlede værdi, således at kommunen til enhver tid kan købe det tilbage. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har dog mulighed for at give Farum Kommune dispensation. Finansiering a la Farum Det reelle beløb kan dog vise sig at overstige værdien af sportsbyggerierne. Lars Wismann mener, at der reelt skal deponeres næsten 900 mio. kr., fordi en lang række andre kommunale anlæg er finansieret på samme måde i det, der i folkemunde er kendt som Farum-modellen. »Jeg har svært ved at forestille mig, at kommunen kan få dispensation, og hvis kravet om deponering bliver fastholdt, er Fanden løs, for så mange penge råder kommunen ikke over. Da en kommune ikke kan gå i betalingsstandsning, kan problemerne kun løses ved at sænke serviceniveauet eller ved at gennemføre massive skattestigninger«, siger Lars Wismann. Han forudser en skattestigning på 3,5-4 procentpoint. Underskud i kommunekassen Oven i risikoen for at blive mødt med et krav om et depot i hundredemillioners klassen, er der ifølge Lars Wismann et minus på 120-140 mio. kr. i kommunekassen, fordi kommunen bruger flere penge end den hiver hjem over skatten. »Jeg frygter, at mange sagesløse borgere vil komme i klemme som følge af den økonomiske politik, der er blevet ført i Farum. Andre kommuner må hæve skatten eller spare op for at sætte nye aktiviteter i gang. Men i Farum er det lykkedes Peter Brixtofte at give borgerne indtrykket af, at vi havde råd til det hele på en gang uden at sætte skatten op samtidig med, at kommunen var gældfri. Desværre er der ingen, bortset fra mig, der har hævdet, at det hele er sat i gang for lånte penge«. Lars Wismann, der er projektchef med ansvar for køb og salg af investeringsejendomme blev ekskluderet fra Venstre i Farum, da han kritiserede Peter Brixtofte for de økonomiske arrangementer, og har siden kæmpet for at bevise, at kommunen har styret direkte mod økonomisk ruin.