Finanslovsforligets pakke til ældre danskere er ikke kun fyldt med gode sager og ekstra penge. For ældre, som ønsker at flytte på plejehjem eller ældrebolig i en anden kommune, er der tale om en forringelse. Den modtagende kommune får nemlig som noget nyt mulighed for at sige nej tak til den nye borger. Kan afvise udefrakommende »Hidtil har ældre haft et retskrav på at flytte til den kommune, de ønskede - måske for at være i nærheden af deres børn. Selv om de ældre nu får lov at tage deres ægtefælle med i ældreboligen, stilles de alligevel ringere, fordi kommunen - med henvisning til deres egne ældre - kan afvise overhovedet at tage udefrakommende på venteliste«, siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler. Hun frygter på baggrund af den modstand, Ældre Sagen allerede med de nuværende regler har oplevet hos kommuner, et misbrug af den nye regel, så flere ældre vil blive nægtet familiesammenføring med yngre slægtninge. 1.000 vil flytte Ældre Sagen vurderer, at ca. 1000 ældre ægtepar hvert år gerne vil gøre brug af den nye flytteret - hvis altså kommunen tager imod dem. Som hidtil er det fraflytningskommunen, som skal betale alle udgifter til deres forhenværende borgere så længe, vedkommende lever. Minister: Nødvendig indskrænkning Socialminister Henriette Kjær (K) erkender, at den nye mulighed for et kommunalt nej til ældre fra andre kommuner, er en indskrænkning i de ældres valgfrihed. Men den har været nødvendig, siger hun: »Nogle kommuner har simpelt hen ikke mulighed for at modtage ældre fra andre kommuner, hvis de skal kunne tilbyde ældreboliger til deres egne borgere. For eksempel Gentofte eller Dragør, som er fuldt udbyggede kommuner og hvor det er svært at opdrive en byggegrund«. Ministeren lover, at Socialministeriet vil forsøge at holde øje med eventuelt misbrug af den nye mulighed for at afvise ældre.