Byretten i Aalborg idømte torsdag den 21-årige Hells Angels-prospect Jesper Østenkjær Kristoffersen seks års fængsel for vold med døden til følge. Han blev dømt for i august i fjor at have stukket en mand med forbindelse til Bandidos gentagne gange med kniv under et skænderi på værtshuset Robin i Aalborgs Jomfru Ane Gade. Til stede under skænderiet var også Hells Angels-veteranen Jørn Jønke Nielsen, der endnu ikke har fået sin sag afgjort.
Seks år for værtshusdrab
Lyt til artiklen