Husmorpension er ulovlig

Evnen til at svinge en støveklud eller stege en bøf har været afgørende for tusindvis af kvinder, når de har søgt førtidspension. Det er imidlertid i strid med ligestillingsloven, viser en afgørelse fra Ligestillingsnævnet. Afgørelsen faldt allerede i juni sidste år, men alligevel er de kønsdiskriminerende regler - populært kendt som 'husmorvurderingen' - endnu ikke ændret i Socialministeriet. Det betyder, at bekendtgørelsen stadig bliver brugt, når kommunerne tager stilling til ansøgninger om førtidspension. »Jeg er opmærksom på problemet, og ministeriet er i gang med at finde en løsning, der stiller mænd og kvinder lige«, siger social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K). Ligestillingsnævnet har på grundlag af en konkret sag afgjort, at kapitel fem i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension er udtryk for indirekte kønsdiskrimination. Risiko for afslag Årsagen er, at gifte personer, der arbejder i hjemmet eller har deltidsarbejde under 27 timer om ugen, vurderes helt eller delvis efter deres evne til at passe det almindelige husarbejde, når de søger førtidspension på grund af svigtende helbred. Kan de ikke længere klare deres deltidsjob, men stadig svinge stegepanden og glatte lagnerne, risikerer de at få afslag på førtidspension eller - i bedste fald - kun at få den laveste pension. Det gælder ikke for enlige, hvis erhvervsevne udelukkende vurderes i forhold til et fuldtidsjob. Bekendtgørelsen gør ikke forskel på mænd og kvinder, men i praksis er det næsten udelukkende kvinder, der er blevet ramt af den såkaldte husmorvurdering, viser tal fra Socialministeriet. I 1999 blev der truffet 850 afgørelser om førtidspension, hvor bedømmelsesgrundlaget var supplerende erhverv, og 97 procent af ansøgerne var kvinder. Det er baggrunden for, at Ligestillingsnævnet finder bekendtgørelsen indirekte kønsdiskriminerende. Nye regler på vej Social- og ligestillingsministeren har endnu ikke et færdigt bud på, hvordan de nye regler bliver. En ny bekendtgørelse vil få tilbagevirkende kraft fra 1. januar, men ikke til datoen for afgørelsen i Ligestillingsnævnet. I praksis gælder den nuværende bekendtgørelse stadig, og det betyder, at de enkelte kommuner stadig kun har den at rette sig efter, når de træffer afgørelser i førtidspensionssager. Selv om den strider mod ligestillingsloven. »Så længe der ikke er kommet en ny bekendtgørelse, er den gamle stadig gældende retsgrundlag«, siger ankechef i Den Sociale Ankestyrelse Karin Rasch. »Derfor har vi heller ikke fundet anledning til at sende meddelelse ud til kommunerne om, at de skal ændre praksis«. Den Sociale Ankestyrelse har selv kun vurderet en enkelt sag efter Ligestillingsnævnets afgørelse. Nemlig den sag, der var indbragt for nævnet. »I den konkrete sag var der andre elementer, der gjorde, at vi nåede frem til en anden afgørelse end den oprindelige«, siger Karin Rasch. Sagen drejede sig om en damefrisør, der ifølge først Frederikshavn Kommune og siden revaliderings- og pensionsnævnet for Nordjyllands Amt tjente så lidt i sin salon, at hendes pension blev beregnet i forhold til en hjemmearbejdende med supplerende erhverv. Derfor fik hun kun almindelig og ikke mellemste førtidspension. Dermed kom hun til at dele skæbne med tusindvis af andre, som har været underlagt den såkaldte husmorvurdering. Alene i perioden 1995-2000 fik cirka 7.000 tilkendt førtidspension på grundlaget 'supplerende erhverv'. I samme periode fik 3.230 tilkendt førtidspension som fuldtidshusmødre. »Urimeligt« Dertil kommer alle de - i hovedsagen gifte kvinder - der har fået afslag på pension, fordi de stadig har været i stand til at passe hus og hjem. »Det er helt urimeligt, hvis en ny bekendtgørelse kun kommer til at gælde i fremtiden«, siger advokat Sv. Aa. Helsinghoff, der har sager om førtidspension som et af sine specialer. »Jeg mener, det er i strid med grundlæggende lighedsprincipper, for det er jo helt tilfældigt, hvornår man har fået sin afgørelse. Under alle omstændigheder bør der være en adgang til, at sådanne sager kan genoptages«.