Ecstasy under mikroskopet

Lyt til artiklen

Danmark har som det første land i EU systematisk taget ecstasypiller under mikroskopet for at kortlægge, hvad tabletterne indeholder. Ud fra devisen om at ulovlige stoffer ikke har nogen indholdsdeklaration, har de retsmedicinske institutter, politiet og Sundhedsstyrelsen indgået et samarbejde, der går ud på, at Sundhedsstyrelsen meget hurtigt bliver informeret om, hvad pilleanalyserne har vist. Tanken er, at analyserne i fremtiden skal offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men styrelsen understreger, at resultaterne ikke kan bruges som indholdsdeklaration for de forskellige typer ecstasy, da pillemarkedet er i konstant forandring. »Grunden til, at vi har taget dette initiativ, er, at pillernes udseende og indhold hele tiden ændrer sig, og derfor ved de unge reelt ikke, hvad det er, de propper i munden. Selv om to piller af udseende er identiske, kan indholdet variere utroligt meget«, siger fuldmægtig Kari Grasaasen fra Sundhedsstyrelsen til Ritzau. En lille tablet kan indeholde en stor dosis ecstasy, mens en stor tablet kunne have et lille indhold af stoffet. Problemet opstår, hvis en person tager en pille med et lavt indhold af ecstasy og kun oplever en begrænset virkning. Når vedkommende næste gang vil eksperimentere med ecstasy, tager han/hun måske to piller for at få den ønskede virkning, og hvis pillerne har et højt indhold af stoffet, kan det gå grueligt galt. De analyserede piller stammer fra politiets beslaglæggelser. Politiet sender tabletterne til et retskemisk institut, og analyseresultaterne videregives til Sundhedsstyrelsen, som derefter kan opdatere hjemmesiden. De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen anslår, at cirka 4,1 pct. af unge mellem 16 og 24 år har prøvet ecstasy. Unge danskere er i stigende grad fortrolige med illegale stoffer, og specielt de 16-24-årige har et voksende forbrug. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport "Narkotikasituationen i Danmark 2001", som udkommer i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her