Politiet i Holbæk har fået varetægtsfængslet seks mænd i sagen om flere påsatte brande i et pizzeria i Mørkøv. Under den seneste brand lykkedes det kun på et hængende hår den 23-årige ejer og en kammerat at flygte fra ilden. I alt fire gange har pizzeriaet, der ligger på hovedgaden i Mørkøv, været udsat for et brandattentat. Det første fandt sted i august sidste år. Det seneste den 20. januar i år. Gerningsmændene smed to brandbomber ind gennem vinduerne på førstesalen over pizzeriaet. Den 23-årige ejer og en kammerat, der sov på 1. sal, undslap flammerne i live. Politi har motiv Fredagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre. »Men vi har et motiv. Vi har bare ikke mulighed for at fortælle om det endnu. Vi skal lige have bundet de sidste efterforskningsmæssige ender sammen«, siger kriminalinspektør Christian Petersen, Holbæk Politi, til Ritzau. Politiet har tidligere oplyst, at sagen er efterforsket som mordbrand.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























