Haarder angriber flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp har en dobbeltrolle, der hverken kan forsvares principielt eller ses i noget andet land, mener flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V). Han er på det seneste blevet voldsomt kritiseret for, at han agter at fratage Dansk Flygtningehjælp sæde i Flygtningenævnet. Nævnet er ankeinstans for asylansøgere, der i første omgang har fået afslag på asyl. »Dansk Flygtningehjælp holder på en gang kontakt til asylansøgerens advokat og til deres egen repræsentant i nævnet, som skal være med til at afgøre sagen. Det er en helt ejendommelig konstruktion og ikke noget, der normalt kendetegner en domstolslignende instans. Det er principielt betænkeligt«, siger Bertel Haarder. »Derudover skal vi i Danmark begynde at opføre os som andre lande. Der er ingen andre, som har den konstruktion«, siger han. FN-kritik I den forløbne uge har FN's flygtningeorganisation UNHCR skarpt kritiseret regeringen for at ville fratage Dansk Flygtningehjælp sæde i nævnet. UNHCR, der har tæt kontakt med Dansk Flygtningehjælp, mener, at flygtningehjælpen sikrer, at diskussionerne i nævnet bliver nuancerede og grundige, fordi Dansk Flygtningehjælp har en omfattende viden om flygtningenes hjemlande og har et stort kendskab til de forskellige konventioner. Formanden for Flygtningenævnet, dommer Bent Ove Jespersen, har offentligt bakket op om UNHCR's kritik og kraftigt antydet, at det vil skade nævnets arbejde, hvis den nuværende brede sammensætning indskrænkes. Professor i menneskerettigheder ved Arhus Universitet, Jens Vedsted Hansen, beskyldte i denne uge direkte regeringspartierne for at ville straffe Dansk Flygtningehjælp. Han mener, at Venstre og de konservative har næret modvilje til organisationen siden 1980'erne, da flygtningehjælpen ofte kritiserede den daværende borgerlige regering. Beskyttelse Bertel Haarder erkender, at der måske er nogle i regeringspartierne, der tænker sådan. »Jeg kan ikke udelukke, at andre har sådanne følelser. Men jeg har ikke. Jeg har altid været aktivt engageret i, at mennesker med behov for beskyttelse kan få det. Som liberal har jeg altid hævdet, at det er de liberale, der har opfundet menneskerettighederne. Det var vist andre, der glemte dem under den kolde krig, men vi liberale gjorde ikke. Derfor er vi i særlig grad forpligtede til at sikre retssikkerheden og beskytte folk mod forfølgelse«, siger han. Bertel Haarder understreger, at han netop ikke vil tage Dansk Flygtningehjælp helt ud af asylarbejdet. Flygtningehjælpen skal fortsat være med til at afgøre, hvilke flygtninge der skal behandles som såkaldt åbenbart grundløse for at få sendt dem hurtigt ud af landet. Den del af asylarbejdet foregår uden for Flygtningenævnets regi. Overvejelser Bertel Haarder indrømmer, at der har været overvejelser om at tage Flygtningehjælpen helt ud. »Men de overvejelser er nu slut, og jeg lægger meget vægt på, at Dansk Flygtningehjælp forbliver i åbenbart grundløs-proceduren«, siger han. Asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Louise Holck, forstår imidlertid ikke Bertel Haarders kritik af organisationens påståede dobbeltrolle i Flygtningenævnet. »Det er rigtigt, at der indimellem er advokater, der kontakter os, og hvor vi bistår. Men det er ikke voldsomt udbredt, og de informationer, vi kommer med, er uafhængige og generelle oplysninger om for eksempel menneskerettighedssituationen i et land«, siger hun. »Hvis Bertel Haarder mener, at det udgør et problem, er vi naturligvis rede til at drøfte det, men der er aldrig nogen, som har opfattet det som et problem tidligere«, siger hun.