Minister strammer regler overfor friskoler

Embedsmændene i Undervisningsministeriet arbejder på højtryk med et udspil til skærpede regler overfor de 450 danske friskoler. Det oplyser pressesekretær Michael Rask Pedersen fra Undervisningsministeriet. Udspillet vil dog ikke blive præsenteret før undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) kommer tilbage fra barselsorlov. Mange forhold påtalt Siden foråret 2000 har kommunale og statslige konsulenter undersøgt forholdene på 21 arabiske friskoler med 2.100 elever. På to ud af de 21 skoler fandt tilsynet, at eleverne efterlades med så dårlige basale færdigheder, at Undervisningsministeriet nu overvejer at fratage dem deres statstilskud. På tolv skoler fungerede undervisningen godt, en skole er nystartet, tre skoler blev anbefalet at tage imod konsulentbistand og fem skoler blev sat under skærpet tilsyn. Forhold i bedring »Kommunerne mente ikke, at to af de fem skoler under skærpet tilsyn opfyldte lovens krav. Forholdene på to andre skoler var i bedring og på den sidste skole var der specielt problemer i de ældste klasser«, siger kontorchef Henrik Køber fra Undervisningsministeriet. På Ibn-Sina-friskolen i København oplevede tilsynet censur. For eksempel blev eleverne undervist i bøger, hvor de første 26 sider i en engelskbog - som handlede om kærlighed - var limet og hæftet sammen med tape, skriver Berlingske Tidende. Påtale for at læse Politiken En lærer havde fået en påtale for at have læst artikler fra Politiken, der blev beskrevet som en dårlig jødisk avis med henvisning til den tidligere chefredaktør Herbert Pundik, som er jøde. På Æraskolen i Odense blev der ifølge tilsynet praktiseret en særlig bolchepædagogik, hvor de elever, der svarer rigtigt, får bolcher og hvor de elever, der svarer forkert, bliver skarpt irettesat af læreren. Begge de kritiserede skoler forsvarer sig med, at de underviser elever fra samfundets bund, og at det er uretfærdigt at sammenligne pædagogikken og elevernes kunnen med forholdene i en almindelig dansk folkeskole. 'Tyndt grundlag' Dansk Friskoleforening mener, at fundet af to skoler, hvor man overvejer at fjerne tilskuddet er et særdeles tyndt grundlag for at ændre loven. Foreningen frygter, at ønsket om at signalere handlekraft over for få ekstreme skoler vil få alvorlige følger for alle 450 danske friskoler med 12 procent af de danske elever. »Der er både meget gode og mindre gode arabiske friskoler, ligesom der er meget gode og mindre gode danske friskoler. Jeg synes, man skal tænke sig godt om, inden man begynder at udhule forældrenes grundlovssikrede ret til selv at vælge deres børns undervisning. Sagen er jo, at disse to sager netop viser, at kontrollen fungerer i dag, og at man fanger problemerne op«, siger landsformand Ebbe Lilliendal Jørgensen fra Dansk Friskoleforening. Skærpelser på tre punkter Ifølge Politikens oplysninger vil reglerne dog blive skærpet på tre fronter: Dels skal tilsynet skærpes. Dels overvejer man at indføre konkrete minimumsstandarder for undervisning og dels skal loven om frie grundskoler ændres, så det fremgår, at alle skoler skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Skade senere i livet Alle tre punkter i planen får støtte fra paraplyorganisationen for etniske minoriteter, POEM. »Der er gode og dårlige arabiske friskoler. Men når vi har de ekstreme eksempler, som vi ser her, så er det nødvendigt at gribe ind. Der er vigtige ting, de ikke lærer noget om, og det betyder, at eleverne distancerer sig fra det samfund, som de skal leve i, og det kommer dem til skade senere i livet«, siger formanden for POEM, Muharrem Aydas. Embedsmændene er kommet på en vanskelig opgave, når de skal udforme et lovforslag. Det anses for eksempel for at være helt umuligt både at måle og kontrollere om en skoles undervisning styrker respekten for menneskerettigheder og folkestyre.