»Prins Henrik kører på fribillet«

Hvis dronning Margrethes stilling blev slået op, og hun selv søgte, ville hun utvivlsomt få den. Også kronprinsen har sørget for at blive bedste mand til jobbet. Om prins Henrik også ville få jobbet som prinsgemal, hvis han skulle søge det, er derimod ikke sikkert, mener sociolog og forfatter Henrik Dahl. For den måde, prinsen har valgt at udfylde sin rolle i det danske kongehus på, har mere karakter af operette end imponerende præstationer. »I en operette går de rundt i nogle meget flotte uniformer. Men de gør jo ikke så meget andet end at synge«, som han siger. En persons såkaldte etos består af hans dømmekraft, hans gerninger og hans holdning til publikum. Og ifølge Henrik Dahl har prins Henrik i modsætning til de øvrige medlemmer af kongehuset glemt at opbygge sin etos. Og så har han ikke været opmærksom nok på, at man ikke længere adskiller personen fra embedet. »Før i tiden hed det sig, at den, Gud gav embedet, gav han også forstanden. Hvis man havde et bestemt embede, så behøvede man ikke rigtig gøre mere. Men i dag kan du ikke holde din etos fri af dit embede. Selv når du har et embede af Guds nåde, må du altid have i baghovedet, om du ville kunne få dit eget job, hvis Gud slog det op i DJØF-bladet«. Ingen fribilletter Når kronprins Frederik uddanner sig i statskundskab, løber maraton, bliver frømand og traver over indlandsisen uden at snyde, er det ifølge sociologen, fordi han nægter at tage imod fribilletter. »Han har hele tiden valgt at springe over, hvor gærdet var højest, og det efterlader et beundringsværdigt indtryk. Det siger noget om, hvad han er for et menneske. Prinsesse Alexandra har gjort det samme. Hun har villet være sikker på, at hvis prinsessejobbet blev ledigt, så ville hun kunne få det. Mens prins Henrik for mig at se ville få svært ved at få sit. Det ville nok kræve, at han løftede nogle opgaver, der var lidt tungere. Han har ikke opbygget sin etos. Hverken når det gælder sund dømmekraft, gerninger eller holdningen til publikum. Og det kan han altså ikke give pressen skylden for nu«. Billed-Bladets chefredaktør, Anders Thisted, er enig. »Man kan ikke sige, at han har arbejdet nok. For så ville han ikke være i den situation nu. Og at sætte sig ned og sige, at man ikke har fået nok ud af livet, og at det er andres skyld, det er altså helt hen i vejret«, siger han. Ifølge Henrik Dahl er kongefamilien et teater. Og de eneste, der nægter at falde ud af deres royale roller, er prins Joachim og dronning Margrethe. »Dronning Margrethe er dronning af Guds nåde, selv når hun ryger en smøg. Og Joachim er altid prins, også når han er i Legoland med sin søn. Mens prins Henrik og kronprins Frederik på hver sin måde har sat spørgsmålstegn ved deres roller. Frederik på en måde, hvor man kan se, at han slås med det. Han har gjort en masse ting, han ikke behøvede. Og det aftvinger respekt. Men prins Henrik skrider ligesom bare, når det gør ondt. Det er dumt at efterlade det indtryk«. Ifølge Henrik Dahl afspejler situationen i det danske kongehus også de barske vilkår for indvandrere. »Prins Henrik kan ikke rigtig sproget, og han interesserer sig ikke for alvor for, hvad der foregår. Så har man selv gjort integrationen vanskelig. Både prinsens svigermor og svigerdatter har gjort sig klart, at nu var de her i Danmark. Dronning Ingrid rendte jo heller ikke og talte om Sverige hele tiden. Den barske kendsgerning er, at det er frivilligt at udvandre. Og man får ikke noget for det. Som udvekslingsstudent er der da heller ikke nogen, der gider at høre om, hvorfor sproget i din eksamensopgave ikke skal være lige så rigtigt som de andres. Eller om hvorfor du skal lave mindre. Det går ikke, at man bare er med på en fribillet«. Og når prins Henrik internt i kongehuset scorer lavest i analyseinstitutternes imagemålinger og på ugebladenes top ti-lister, så sker det ifølge Henrik Dahl måske netop på en fornemmelse i befolkningen af, at han har prøvet at hoppe med på en fribillet. »Han er blevet taber i en intern konkurrence med fem deltagere. Men i sammenligning med mange andre offentlige personer nyder han ret stor anseelse. I popularitet ligger han på linje med sportsfolk, der har vundet store mesterskaber og populære kunstnere. Sin absolutte anseelse behøver han ikke være ked af«, siger Henrik Dahl. Billed-Bladets chefredaktør mener, at de fleste danskere har et lidt distanceret forhold til prinsen, fordi han har fastholdt at være franskmand i Danmark. »Han er ikke nået bare halvt så langt som prinsesse Alexandra. Og han har nok ret i, at befolkningen ikke elsker ham. Det mærkværdige er, at han nu forlanger, at det skal vi«, siger Anders Thisted. Overbeskyttet Ifølge ham er det dybest set dronning Margrethe, der i sin store kærlighed og omsorg for prinsen har fået ham placeret ved tronstolens fod. »Selv om han nu siger, at kritikken er rettet mod danskerne, så tror jeg inderst inde, han sigter på sin egen kone. Hun har været overbeskyttende og ikke givet ham arbejdsro. Han er blevet skubbet af hendes kærlighed og omsorg, og det er hende, der har bragt ham hen, hvor han er nu. For det er hende, der kører løbet. Og det er hende, der er chef for hoffet«.