Prins Henrik fremkalder hovedrysten fra to juridiske professorer. De mener, han har misforstået sin rolle både juridisk og menneskeligt. Professor Ditlev Tamm, Københavns Universitet, undrede sig allerede, da han sammen med kolleger fra Videnskabernes Selskab efter nytår deltog i den store kur for statsansatte. Her var det prins Henrik og ikke kronprins Frederik, som førte ordet. Bør være kronprinsen »Det bør være kronprinsen, der repræsenterer, når dronningen ikke er der - både ud fra et statsretligt synspunkt og ud fra det menneskelige, at nu er det kronprinsens tur til at komme frem. Jeg undrede mig over, at det ikke var kronprinsen, som besvarede talen fra formanden for Videnskabernes Selskab. Jeg gik ud fra, at det var, fordi prins Henrik var mere interesseret i videnskab, og at de som far og søn deltes om opgaverne«, siger Ditlev Tamm. Han afviser prins Henriks udlægning af nytårskuren som en social begivenhed, hvor den kongelige rangfølge ikke gælder: »Jeg betragter nytårskuren som en officiel begivenhed, hvor dronningen modtager repræsentanter for den udøvende magt«. Ingen klar placering Professoren mener heller ikke, at prins Henrik har baggrund for at ville være »nummer to«: »Han har ikke nogen klar placering. Dronningen er nummer et, og kronprinsen er nummer to. En prinsgemal har ingen funktion som substitut for dronningen. Han har ingen grund til at føle sig tilsidesat. Tværtimod må det være glædeligt for dronningen og ham, at de kan få kronprinsen til at tage så mange ting som muligt, så han kan øve sig på den gerning, han en dag skal have. Det må også være en ganske vanskelig opgave at være kronprins og skulle være tilbageholdende«, siger Ditlev Tamm. Professor Stig Jørgensen, Aarhus Universitet, påpeger, at de kongeliges ægtefæller ingen status har i statsretten: »Der er ingen regler for en prinsgemal. Han har ingen officiel position. Vi kan - og skal - ikke vide, hvordan det er bag hjemmets fire vægge. Ved de private selskaber kan prins Henrik godt være nummer et, men ikke ved officielle anledninger. Og nytårskuren er et officielt arrangement. Jeg går heller ikke ud fra, at det er dronningen, som betaler det«, siger Stig Jørgensen. Hoffets økonomichef, Søren Kruse, bekræfter, at den statsydelse - også kaldet apanage - som dronningen modtager, blandt andet skal dække udgifterne til nytårskuren. På Herrens mark Da prins Henrik i et interview med B.T. i søndags beklagede sig over at være blevet tilsidesat, henviste han direkte til, at kronprinsen havde taget hans plads ved nytårskuren for det diplomatiske korps. Prins Henrik mente, at diplomaternes nytårslykønskninger gjaldt regentparret, og at det derfor tilkom ham at føre ordet, når dronningen ikke kunne være til stede på grund af nogle brækkede ribben. »Jeg forstår ikke det ræsonnement fra prins Henrik. Ægtefællerne har ikke nogen status statsretligt set, så hver gang det er et officielt anliggende, er man på Herrens mark, hvis dronningen ikke er der«, siger Stig Jørgensen. Officielt møde Udenrigsministeriet anser også nytårskuren som et officielt møde mellem de udenlandske ambassadører og regenten: »Sådan som jeg oplever det, kommer diplomaterne for at hilse på statsoverhovedet«, siger protokolchef Niels Dyrlund. Selv om man leder forgæves efter regler for prinsgemalen i landets love, optræder prins Henrik i finansloven. Den bestemmer, at dronningen ud af sin apanage skal give en procentdel til sin mand og til sin søster, prinsesse Benedikte. 5,3 millioner om året Efter reguleringen i januar får dronningen i år 54,1 millioner kroner. Heraf skal hun betale 5,3 millioner til prins Henrik og godt 810.000 kroner til prinsesse Benedikte. Love om de såkaldte årpenge til medlemmer af den kongelige familie bestemmer, at kronprins Frederik får knap 3,9 millioner, prins Joachim knap 2,4 millioner og prins Ingolf godt 1,1 millioner kroner.