Opgør om forbehold breder sig

Slaget om at holde det militære og retslige samarbejde ude af EU er ved at være tabt for de danske EU-modstandere. Derfor er tiden nu ved at være inde til at revidere to af de fire danske EU-forbehold. Sådan lyder meldingen fra Ole Krarup, der er Folkebevægelsen mod EU's medlem af Europaparlamentet. Han understreger, at bevægelsen stadig er principielt imod at overlade kompetence til EU på de to områder, men siger, at det er lykkedes at manipulere Danmark med i store dele af EU's flygtninge- og indvandringspolitik. »På et eller andet tidspunkt må man erkende, at man har tabt, og den situation nærmer sig. Så dels på grund af den politiske udvikling og dels på grund af, at forbeholdene er blevet undergravet, kunne jeg tænke mig, at Folkebevægelsen mod EU tog en revideret holdning til forbeholdene«, siger Ole Krarup. Men selvom Ole Krarup mener, at to af de danske undtagelser snart bør revideres, vil han alligevel holde fast i dem i den nuværende situation. »Det er ren manipulation, når regeringen påstår, at danske mineryddere skulle være afskåret fra at deltage i en FN-aktion, fordi den ledes af EU, og jeg tror ikke et øjeblik på, at vi vil kunne få indflydelse på forholdene for flygtninge i Danmark og andre dele af verden ved at opgive forbeholdene - tværtimod«, siger Ole Krarup. Offensiv Diskussionen om de to danske forbehold er blusset op igen, fordi Enhedslistens EU-ordfører Keld Albrechtsen i et debatoplæg til partiet lægger op til en ny EU-kurs. Enhedslisten skal ikke længere blot være et nejparti men gå offensivt ind i EU-debatten med det formål at præge udviklingen. Han mener, at forbeholdene på det retslige og militære område bør ændres, så Danmark ikke sidder udenfor når de andre lande diskuterer direktiver om familiesammenføring i EU, asylpolitik og indvandreres rettigheder på tværs af EU-landenes grænser. Derimod skal Danmark stadig stå udenfor et egentligt forbundspoliti og en eventuel Europa-hær. »Den danske undtagelse er efter min mening skruet forkert sammen, fordi vi ikke kan være med i de gode ting, der ligger i EU's retlige samarbejde med bl.a. mindsterettigheder. Vi bør være med der, hvor kampen om et socialt sikkerhedsnet i Europa føres«, siger Keld Albrechtsen. Fredssikring I JuniBevægelsen er der derimod ikke den store lyst til at diskutere forbeholdene. Det er at afspore den vigtige diskussion om EU's fremtid, som EU-konventet tager hul på om en måned, siger Jens Peter Bonde, der er medlem af Europaparlamentet. Men et langt stykke henad vejen er han enig i indholdet med Keld Albrechtsen, men understreger at bevægelsen ikke mener, at militært og retsligt samarbejde hører hjemme i EU. »Vi deltager gerne i alle internationale samarbejder, og i EU stemmer vi for eksempel også for fælles mindsteregler for flygtninge. Men vi understreger hver gang, at det ikke bør være EU-kompetence. Vi er også tilhængere af den stærkest mulige fredssikring, hvis den er besluttet af FN. Og hvis EU sættes til at lede den, vil vi opfordre Folketinget til at lade de danske soldater deltage, men samtidig virke for at EU og militæret adskilles«, siger Jens Peter Bonde. Blandt EU-tilhængerne er der stor tilfredshed med de nye toner fra venstrefløjen. Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, mener de kan være med til at skabe en mere bred EU-positiv opbakning i befolkningen, og at en ny EU-afstemning derfor er rykket nærmere. Den socialdemokratiske formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen, advarer dog imod at presse på for en hurtig afstemning. »Det er fantastisk positivt, at venstrefløjen rykker på de her emner, men det får mig ikke til at råbe folkeafstemning. De skal igennem en proces som Socialdemokratiet var det i 80'erne, og de skal have ro til det. Kaster vi os ud i vovede eventyr, risikrerer vi at kortslutte processen«, siger han.