Ældres retskrav en bombe under den kommunale økonomi

Fint forslag, men hvor skal pengene komme fra? spørger formanden for landets plejehjemsledere til finanslovsaftalens ord om, at ældre plejehjemsbeboere skal have retskrav på at bo sammen med deres raske ægtefælle. Forslaget er glimrende, og fordelene overstiger klart ulemperne, siger plejehjemsledernes formand Erik Lehm. Men kravet giver et ekstra pres for at få bygget flere plejeboliger. Der mangler lige i øjeblikket 5000 boliger, mener han, og tallet vil stige de kommende år. Ved ikke hvad det vil koste Kommunerne er endnu ikke i stand til at sige, hvad retskravet for ældre kommer til at koste. Retskravet er indeholdt i finanslovsaftalen - uden at der følger penge med til kommunerne. Varmt emne Fiansieringen af nye plejehjemsboliger eller indretning af ældreboliger i eksisterende bygninger kan derfor blive et varmt emne, når den nye regering til sommer for første gang skal forhandle med kommunerne om næste års økonomi. Efter den nye regerings opfattelse må skatten ikke stige. KL: Halv mia. rækker ikke langt Kommunernes Landsforening mener, at den halve mia. kr., der er afsat til forbedringer på ældreområdet, ikke rækker langt. »Men det er positivt, at regeringen og Dansk Folkeparti i deres aftale om finansloven er enige om, at udmøntningen af det generelle løft på ældreområdet skal drøftes med kommunerne«, siger KL-formanden, borgmester Anker Boye (S), Odense. Boye: Regeringen må til lommerne Det fremgår af finanslovaftalen, at ældre skal tilbydes en mere fleksibel hjemmehjælp, frit valg af leverandør både i relation til praktisk hjælp og personlig pleje, erstatningstimer for udeblevet hjemmehjælp, frit valg af plejebolig m.v. samt ret til at få sin ægtefælle med i en bolig. »Idéen om friere valg af plejeboliger er godt for de ældre, men det handler, som vi tidligere har sagt, først og fremmest om kapacitet og økonomi. Hvis regeringen ønsker, at den enkelte skal have et helt frit valg, må den finansiere den nødvendige kapacitetsudvidelse«, siger Anker Boye.