Uanset hvor stramt regeringen skærer sin udlændingepolitik, vil der være betydeligt flere borgere med etnisk baggrund i Danmark om 20 år. Men hvis de skal blive et tiltrængt tilskud til arbejdsmarkedet, må man gøre noget for at integrere dem, siger formanden for regeringens Tænketank om integration, Erik Bonnerup. Torsdag præsenterede Erik Bonnerup, der er formand for regeringens Tænketank om integration, gruppens arbejde med at fremskrive befolkningen 20 år frem. Dobbelt så mange med rødder i udland I dag har knap 400.000 ud af Danmarks befolkning på lidt over fem millioner mennesker rødder i udlandet. Det tal vil realistisk set være steget til mellem 750.000 og 800.000 om 20 år. Selv med et øjeblikkeligt stop for familiesammenføringer vil tallet stige med mellem 200.000 og 250.000. »Uanset hvad, så går det sådan, og problemerne løses ikke ved, at man begrænser familiesammenføringerne. Vi kan ikke slå en jernring omkring Danmark, og virksomhederne bør indstille sig på, at de får en mere multikulturel arbejdsstyrke. Det kan de finde ud af i udlandet, så må vi også kunne«, sagde Erik Bonnerup. Mindsteløn og sprogkrav Det afgørende er derfor ifølge tænketankens formand at give adgangskravene til arbejdsmarkedet et kritisk eftersyn. De nuværende barrierer er kravet om at man skal tale dansk og den høje danske mindsteløn. Erik Bonnerup og tænketanken foreslår i stedet et mindre rigoristisk sprogkrav, indslusningsløn og løntilskud »Der er ingen patentløsning på det her, men man skal være parat til at give køb på de hellige køer på området«. Forslag til bedre integration Tænketanken fortsætter sit arbejde det næste halve år, hvor den skal opstille konkrete forslag til, hvordan det større antal indvandrere kan integreres på arbejdsmarkedet. Blikket bliver derfor nu rettet mod andre lande for at få gode ideer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Nyhedsanalyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























