Fredag den 8. februar vil store dele af Danmark åbne døren for at vise åbenhed over for verden og tage afstand fra fremmedhad. Det håber en lang række foreninger, organisationer og virksomheder, der har besluttet at gøre dagen til Fredag mod Fremmedfrygt i hele Danmark. Initiativet, der blev sat i søen for to uger siden, udvikler sig løbende via internettet, og der kommer hele tiden flere sponsorer og deltagere til begivenheden, som finder sted i tidsrummet fra kl. 16 til 16.30. Alle har skrevet under på, at fremmedfrygten ikke må få lov at bestemme den politiske dagsorden, og som en symbolsk handling opfordrer de danskerne til at åbne dørene til deres private hjem i en halv time fredag eftermiddag. »Fremmedfrygt må ikke dele mennesker op i A og B og lukke Danmark af for Europa og resten af verden. Lad os mødes om et Danmark, vi kan være bekendt. Et Danmark med integration på alle områder i stedet for diskrimination«, skriver initiativet Fredag mod Fremmedfrygt, der har sekretariat hos Mellemfolkeligt Samvirke. Helle Stenung, der er praktisk koordinator på projektet, tilføjer, at der er lokale initiativer på vej i en række af landets største byer, deriblandt på Rådhuspladsen i København, hvor der også vil være en symbolsk døråbning. »Det er vigtigt at understrege, at det er et meget bredt initiativ, der handler om at genskabe de fundamentale spilleregler i samfundet og tage afstand fra den fremmedfjendske stemning, der er accelereret i den senere tid. Vi skal have fjernet opdelingen af samfundet i etniske katagorier og den negative fokus på enkelte befolkningsgrupper«, siger Helle Stenung.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce