Antallet af flygtninge, der søger asyl i Danmark, er mere end halveret i forhold til januar sidste år, skriver Berlingske Tidende. Dansk Røde Kors, som driver Sandholmlejren, hvor alle nyankomne asylansøgere registreres, bekræfter, at lejren i år indtil nu kun har modtaget 366 nye asylansøgere mod 746 i samme periode sidste år. Haarder: Rygterne har gjort arbejdet Det markante fald i flygtningestrømmen kommer efter regeringen har varslet kraftige stramninger på udlændinge- og asylområdet. Integrationsminister Bertel Haarder (V) er overbevist om, at alene rygterne om stramninger har haft en stor effekt. Chefen for Røde Kors´ asylafdeling Jørgen Chemnitz mener, at nedgangen kan forklares med, at efterårets udlændingedebat 'jungletrommerne' er kommet flygtninge og professionelle menneskesmuglere for øre.
Strømmen af flygtninge halveret i januar
Lyt til artiklen