Thor P. på tilbagetog i miljøspørgsmål

Lyt til artiklen

Finansminister Thor Pedersen (V) er på tilbagetog i spørgsmålet om den planlagte besparelse på miljø-, freds og stabilitetsstøtten (MiFreSta) til ulande og Østeuropa. Selv om Thor Pedersen under fredagens førstebehandling af finanslovforslaget fastholdt den planlagte milliardbesparelse på støtteordningen, så inviterede han forligspartierne bag ordningen til forhandlinger i løbet af foråret om en revurdering af forliget. Thor P.: 'Billedet er ændret' Finansministeren har ellers hidtil afvist alle anklager om forligsbrud med henvisning til, at Venstre angiveligt inden folketingsvalget truede med besparelsen på MiFreSta-rammen. »Forliget går ud på, at ordningen i 2005 skal udbygges til 0,5 procent af BNI. Når vi nu opfordrer til forhandlinger i løbet af foråret, skyldes det, at vi må forholde os til, at billedet vil være ændret for de østeuropæiske lande i 2005«, sagde Thor Pedersen med henvisning til, at en række af de samme lande til den tid forventes at være optaget i EU. Både Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres finanspolitiske ordførere kritiserede imidlertid under finanslovdebatten i folketingssalen Thor Pedersen for at løbe fra aftalen om MiFreSta-ordningen ved at gennemføre den planlagte besparelse i år. S: 'Uacceptabelt' MiFreSta-ordningen blev aftalt som en del af finanslovforliget fra 1998 mellem den daværende SR-regering og de borgerlige partier. »Det er en uacceptabel fremgangsmåde først at vedtage besparelserne på MiFreSta-ordningen - og så invitere til forhandlingen om ordningens fremtid«, sagde tidligere finansminister Pia Gjellerup (S). Ifølge den socialdemokratiske finansordfører er det i orden at diskutere, hvad man til sin tid skal gøre ved ordningen, når de østeuropæiske lande kommer med i EU, og dermed bliver omfattet af Unionens støtteprogrammer. VK-regeringen har dog flertal - sammen med Dansk Folkeparti - for forslaget om at spare på miljø-, freds og stabilitetsstøtten til ulande og Østeuropa.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her