Fergo: Nul kroner til muslimsk gravplads

Lyt til artiklen

Regeringen vil under ingen omstændigheder give økonomisk støtte en muslimsk gravplads i Brøndby Kommune. Kirkeminister Tove Fergo (V) har sagt det før, og mandag slår hun det atter fast på et møde med muslimerne og anser nu sagen for afsluttet. Fergo: Frihed, ikke lighed for alle »Alle borgere i Danmark betaler selv for deres gravsteder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor muslimerne skal have særbehandling, og der er plads til dem på de kommunale og folkekirkelige begravelsespladser«, siger Tove Fergo. Samtidig understreger ministeren, at der ifølge grundloven er religionsfrihed i Danmark, ikke religionslighed. Tidligere kirkeminister Johannes Lebech (R) havde lovet muslimerne - uden dog at få tilslutning fra Folketingets finansudvalg - at regeringen ville give et økonomisk tilskud til gravpladsen i Brøndby Kommune. Ikke forpligtet af løfter Muslimerne havde bedt om mødet mandag i et sidste forsøg på at finde en løsning, men ministeren fastholdt, at den nuværende regering ikke er forpligtet af den tidligere regerings løfter. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation Hamid El Mousti (S) er dybt skuffet over kirkeministerens holdning og efterlyser ligebehandling af religiøse grupper i Danmark. »Muslimerne ønsker ikke særbehandling og har intet imod selv at betale. Men vi betaler skat som alle andre, og når andre får tilskud, er det rimeligt, at vi også får«, siger Hamid El Mousti. Skærper modsætninger Formanden for indvandrerorganisationen Indsam, Mohammed Gelle, mener, at kirkeministerens modstand mod at give tilskud til en muslimsk gravplads skærper modsætningerne i samfundet. »Det er ikke det, vi har brug for, og jeg er skuffet over ministerens udmelding om, at der er forskel på folk«, siger Mohammed Gelle. 'Vi får vores gravplads Selv om staten nægter at skyde penge i gravpladsen, forsikrer Hamid El Mousti, at muslimerne nok skal få deres gravplads i Brøndby. Han venter nu på, at en taksationskommission skal fastsætte værdien af grunden. Det sker tidligst om tre uger, oplyser Brøndby Kommune. De muslimske organisationer er selv i stand til at betale tre millioner kroner for grunden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her