Selvom udbruddet af mæslinger i Nordjylland fredag voksede en anelse, er udbredelsen nu ved at løje af, oplyser embedslæge Niels Holm-Nielsen. Embedslægen kendter fredag til 10 sikre tilfælde af mæslinger mod syv torsdag - alle hos indlagte børn på Aalborg Sygehus. Mæslingerne blev bragt til sygehuset af en patient, som havde den med fra en rejse i Østen, uden at lægerne i første omgang vidste, at der var tale om mæslinger. Embedslæge Niels Holm-Nielsen gør opmærksom på, at folk, der ikke er vaccineret, og ikke har haft sygdommen som barn, kan blive smittet i en række lande, hvor sygdommen er udbredt og farlig for børn. Få bivirkninger ved vaccination Vaccination kan give ubehag i form af let feber og udslet. Men det er intet at regne for den risiko, som selve sygdommen kan medføre, påpeger Niels Holm-Nielsen. Nogle af de syge børn i Aalborg var vaccineret. Vaccinationen skal ifølge lægerne gives to gange for at give 99 pct. sikkerhed. Når barnet typisk i en alder af 15 måneder får første vaccination regner lægerne med 95 pct. effekt. Anden vaccination gives i 12 års alderen. I meget sjældne tilfælde kan selve vaccinationen give hjernebetændelse. Risikoen er imidlertid nede på 1 tilfælde ud af 4 millioner vaccinationer ifølge det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta, oplyser Niels Holm-Nielsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























