Akutte hjertepatienter svigtes

Lyt til artiklen

Langt flere kunne overleve, hvis 67 afdelinger landet over der modtager akutte hjertepatienter, var bedre rustet. Kun hver tredje afdeling kan give patienterne den optimale behandling, viser en ny statistik fra Hjerteforeningen. Ifølge forskningschef i Hjerteforeningen Jørgen Videbæk er der stor forskel på, hvilken behandling hjertepatienter modtager. I Københavns Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) tilses omtrent alle hjertepatienter af en kardiologisk speciallæge ved en akut indlæggelse, mens der på sygehusende ikke er døgndækning med speciallæger i amter som Storstrøm, Bornholm, Sønderjylland, Ringkøbing og Viborg. Størst dækning på store sygehuse I alt er kun cirka halvdelen af befolkningen dækket af optimal akut hjertebehandling: »Den del af befolkningen, der bor nær de store sygehuse, er godt dækket, mens det ser mindre godt ud andre steder. Det bør der laves om på, for det er afgørende for hjertepatienter, at der med det samme stilles den rigtige diagnose og indledes en korrekt behandling«, siger Jørgen Videbæk til Ritzau. Det er anden gang Hjerteforeningen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed og Københavns Universitet udarbejder en hjertestatistik. Og ifølge Jørgen Videbæk lykkes det år for år at nedbringe antallet af nye hjertepatienter: »Flere holder op med at ryge, og det er med til at nedbringe forekomsten af hjertesygdomme, menvi har også mere effektiv medicin, for eksempel kolesterol- og blodtrykssænkende«, siger Jørgen Videbæk. Hjerteforeningens nye statistik præsenteres senere tirsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her