En 46-årig mand troede, han var snedig, da han i august sidste år tilbød virksomheden Hatting i Horsens forsyninger af forskellige hemmelige opskrifter og recepter på brød. Opskrifterne havde manden kopieret hos sin daværende arbejdsgiver, Schulstad Frost A/S i Tølløse, skriver Dagbladet Ringsted onsdag. Henvendelsen skete direkte til Hattings administrerende direktør, som efterfølgende skulle indrykke en svarannonce i Den Blå Avis under 'personlige'. Hatting sladrede I løbet af en måned kopierede han 450 forskellige opskrifter. Men hans henvendelse til Hatting afstedkom blot, at direktøren ringede til rivalen Schulstad. Som så ringede til politiet. Slap billigt For den 46-årige mundede historien ud i en aftale i retten i Sorø onsdag. Her gav dommeren manden en bøde på 20.000 kr. samt en tilføjelse om, at den 46-årige mel-overløber dermed slap særdeles billigt, skriver Dagbladet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























