Haarder: Udspil betyder færre flygtninge

»Der vil komme tusinder færre udlændinge til Danmark, end der ellers ville være kommet«. Det forsikrer integrationsminister Bertel Haarder (V)ved fremlæggelsen af regeringens udspil 'En ny udlændingepolitik'. Se stramningerne i punktform Bertel Haarder vil ikke love, at der totalt kommer færre flygtninge, fordi regeringen ikke er 'herre over verdenssituationen', som Haarder udtrykker det. De facto-begrebet forsvinder Men helt sikkert er det, at det bliver sværere at få asyl i Danmark, indvandrere får vanskeligere ved at få familie hertil og blive gift med udlændinge. Og deres økonomi bliver væsentligt forringet som følge af regeringens udspil. Regeringen fjerner de facto-begrebet, så flygtninge kun får ophold, hvis de har krav på beskyttelse efter internationale konventioner. Færre beskyttes af menneskerettigheder Regeringen opdeler flygtninge i A-status, som fortsat får asyl efter FNs Flygtningekonvention. Derimod får færre B-status med beskyttelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN's torturkonvention. Det rammer bl.a. militærnægtere, udlændinge, som risikerer en uforholdsmæssigt høj straf i hjemlandet, og udlændinge, som søger asyl, fordi de før har været udsat for oplevelser og overgreb. Haarder: 'Ikke strammere end nabolande' Bertel Haarder afviser, at regeringen strammer reglerne mere end andre lande. Sidste år gav Danmark ophold til godt 49 pct. af asylsøgerne. Det var godt dobbelt så mange procent som Finland, tre gange så mange som Tyskland og fire gange så mange som Holland, hævder regeringen med henvisning til tal fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Færre familiesammenføringer Bertel Haarder siger, at stramningen får en 'ganske mærkbar virkning' både på flygtninge og indvandrere, som får sværere ved at få ægtefæller til landet. De skal kunne forsørge sig selv, kan først få ægtefællen til Danmark, når begge er over 24 år, mens forældre over 60 år mister retten til familiesammenføring. »Vi skal undgå, at der stiftes tusinder af familier i Danmark, hvor det eneste livsgrundlag er offentlig bistand. Vi risikerer nogle dårlige hjem for de børn, der vokser op«, siger Haarder. Mindre i kontanthjælp Fremover får danskere og udlændinge først fuld kontanthjælp, når de har boet i Danmark i syv af de seneste otte år. Det er 'skrapt, men menneskekærligt', siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Dermed får de fleste familier kun 50-70 pct. af kontanthjælpen. Større fradrag i løn Det skal anspore flere til at søge arbejde, også på deltid. Derfor trækker man fremover kun lønnnen fra i kontanthjælpen efter et fradrag på 28 kr. i timen mod nu 11,50 kr. i time, siger beskæftigelsesministeren. Regeringen opfordrer arbejdsgivere og fagforeninger til at få flere indvandrere og flygtninge i job. Regeringens udspil stiller ingen krav til arbejdsgiverne, men beskæftigelsesministeren siger, at regeringen til efteråret fremsætter handlingsplanen 'Flere i arbejde', der vil råde bod på den side af sagen. Krigsforbrydere til Sandholm Regeringen foreslår, at krigsforbrydere - og andre som befinder sig på såkaldt tålt ophold i Danmark - fremover skal interneres i Sandholmlejren. Ifølge regeringens udlændingepakke skal udlændinge, der har fået afslag på grund af alvorlig kriminalitet, ikke kunne modtage de sædvanlige sociale ydelser. Fungerende justitsminister Brian Mikkelsen (K) oplyste, at der for øjeblikket befinder sig 17 på tålt ophold. Hærchef interneres Justitsministeren fremhævede, at loven blandt andet skal ramme den meget omtalte irakiske hærchef, som er på tålt ophold og bor i Sorø. Politiet i Ringsted er for øjeblikket ved at undersøge, om den tidligere militærchef kan tiltales for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, fordi den irakiske hær dræbte og fordrev op mod 180.000 kurdere, mens han var hærchef. Positivliste Regeringen er indstillet på at udarbejde en såkaldt "positivliste" over fagligt uddannede, som kan få ophold i landet via et "greencard".