Kritik af kontrol med center

En række udenlandske menneskerettighedsinstitutioner kritiserer i voldsomme vendinger VK-regeringens beslutning om at fratage Det Danske Center for Menneskerettigheder dets uafhængighed. »Uafhængighed af regeringen er et af de absolut vigtigste faktorer for en menneskerettighedsinstitution. Og denne uafhængighed vil ikke længere eksistere, når Det Danske Center for Menneskerettigheder bliver lagt sammen med en institution, der sorterer under Udenrigsministeriet. Det er meget beklageligt«, siger Alain Bacquet, leder af den franske menneskerettighedskommission. Han påpeger, at det ikke længere vil være muligt for det danske center at kontrollere, at den danske lovgivning ikke er i konflikt med de internationale menneskerettigheder, når centret bliver en del af et ministerium. »Det vil være en klar overtrædelse af FN's retningslinier for oprettelsen af menneskerettighedsinstitutioner - de såkaldte Paris-principper«, understreger Alain Bacquet. Den svenske ombudsmand mod etnisk diskrimination, Margareta Wadstein, beklager dybt den danske regerings beslutning: »Sverige, Danmark og Norge har samme traditioner på dette område, og jeg håber virkelig ikke, at dette er begyndelsen på en udvikling, der vil sprede sig til de andre nordiske lande«, siger Margareta Wadstein. Hun påpeger, at udviklingen i Sverige går i den stik modsatte retning. »Den svenske rigsdag arbejder i øjeblikket på at finde modeller, som kan styrke de fire menneskerettigheds-ombudsmænds uafhængighed i forhold til regeringen«, siger hun. Nula Calley er leder af den irske menneskerettighedskommission. Hun fremhæver det danske menneskerettighedscenters rolle som forbillede for tilsvarende institutioner og private organisationer over hele verden. Inspirator »Centret har været en stor inspirator for vores arbejde. Det her er en måde at lukke munden på kritik af både dansk politik og praksis med hensyn til menneskerettigheder«, siger Nula Calley. At det skulle være muligt at opretholde centrets uafhængighed også i den nye konstruktion - sådan som udenrigsminister Per Stig Møller (K) har bebudet - afvises af lederen af Nordirlands menneskerettighedskommission, Brice Dickson: »Alle regeringer har en international forpligtelse til at være med til at nedsætte en national menneskerettighedsinstitution og til at finansiere den. Men der går grænsen også. Regeringen skal intet have at gøre med institutionens aktiviteter«, siger Brice Dickson. Det danske center har dannet forbillede for det institut for menneskerettigheder, som Tyskland er i færd med at opbygge. Alle partier i Forbundsdagen - fra højre til venstre - er enige om, at det skal være uafhængigt af ministerierne. Derfor får instituttet sin egen, selvstændige institution uden for statsapparatet, og regeringens repræsentanter i bestyrelsen har ingen stemmeret. »Det ligger i sagens natur, at menneskerettigheder er en kritisk sag for staten. Derfor må konstruktionen udformes sådan, at den grundlæggende frihed sikres«, siger instituttets vicedirektør, Frauke Seidensticher. Uafhængigheden skal sikre, at instituttet også har frie hænder til at kritisere regeringen. Det blev understreget, da partierne i Forbundsdagen traf beslutningen om at etablere instituttet. Justitsminister Herta Däubler-Gmelin (SPD) påpegede direkte, at politikerne må regne med at blive kritiseret af instituttet. »Vor bestyrelse har diskuteret det og er indforstået med det. Den tilskynder os sågar til at tage tyske emner op på lige fod med udenrigspolitiske«, siger Frauke Seidensticher. Et af de første stridspunkter kan meget vel blive den pakke af sikkerhedslove, som den tyske regering har fremlagt efter terrorangrebet i New York 11. september sidste år: »Når man gennemlyser den lovpakke, er det meget tænkeligt, at man finder noget, der enten ligger i en gråzone eller er i klar strid med de internationale menneskerettighedsregler«, siger instituttets vicedirektør. .