Den Danske Præsteforening er skeptisk overfor den del af regeringens udlændingeudspil, der handler om proforma ægteskaber. Formuleringer i udspillet kan komme i konflikt med præsternes tavshedspligt, vurderer foreningens formand Peter A. Krogsøe. I udlændingeudspillet, der blev fremlagt torsdag, lægges der op til, at vielsesmyndighederne skal foretage en indberetning til Udlændingestyrelsen, hvis de har mistanke om proforma ægteskaber. »Med ordet mistanke lægges der op til, at præster skal udøve et skøn. Det er en meget ubehagelig formulering«, siger Peter A. Krogsøe. Han mener, at en præst har pligt til at foretage en vielse, hvis de nødvendige juridiske dokumenter foreligger, og at præstens personlige mening ikke vedkommer andre. »Men forslaget er helt nyt, og vi skal have lejlighed til at drøfte det«, siger Peter A. Krøgsøe. Dansk Folkepartis kirkeordfører, Jesper Langballe, der er præst, mener, at problemet er til at overse. Han siger fredag til Ritzau, at præster sædvanligvis ikke involveres i proforma ægteskaber, da de typisk indgås på rådhuset. »Men hvis en præst får mistanke om, at der er tale om et fup-ægteskab, så er det hans pligt at sige nej til at foretage vielsen, vurderer Jesper Langballe. Biskop i Roskilde, Jan Lindhardt, siger til Ritzau, at en præst slet ikke kan foretage en vielse, medmindre der foreligger en prøvelsesattest, som udarbejdes af kommunen. »En præst må ikke gøre noget, der er ulovligt, men en præst kan kun handle på viden - ikke på mistanke«, siger biskop Jan Lindhardt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























