Butikskæden Aldi må igen sælge chokolade af mærket Chateau, oplyser Fødevaredirektoratet. Chokoladen blev trukket tilbage i december på grund af mistanke om forurening med bakterien Salmonella Oranienburg. Nu har de tyske myndigheder fået afgrænset de partier, der kan være problemer med. Derfor ophæves forbuddet nu bortset fra partier med holdbarhedsdatoerne 04.2002 og 05.2002, der kan være forurenede. Forbrugere, der har købt chokolade med disse holdbarhedsdatoer, bør kassere dem eller henvende sig i forretningen, hvor chokoladen er købt, for at få den byttet eller pengene tilbage. Salmonella Oranienburg er en relativt sjælden salmonellatype, der kan give opkast, diarre og feber.
Chokolade igen på hylderne
Lyt til artiklen