Dansk Folkeparti kritiserer regeringens repræsentant i EU-konventet, Henning Christophersen (V), for hans dobbeltrolle. Den tidligere EU-kommissær er samtidig privatansat lobbyist i Bruxelles. »Hvis man skal varetage danske interesser, så bør man ikke kunne beskyldes for at forfølge andre interesser. Så er det i ens egen interesse, at man frasiger sig denne slags poster mindst i den periode, hvor konventet arbejder«, siger gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl (DF). Regeringen har udpeget Henning Christophersen som sin repræsentant i det konventet, der de kommende år skal forberede ændringer af EU-traktaten. Imidlertid er Henning Cristophersen samtidig ansat for det svenske lobbyist-firma Kreabs, som lever af at varsle kunderne om ændringer i EU-systemet og af at rådgive virksomhederne om, hvordan de får mest muligt ud af EU's programmer og penge. Statsministeriets departementschef, Nils Bernstein, bekræfter lørdag over for Ekstra Bladet, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vidste besked om sin partifælles dobbeltrolle, før regeringen valgte den tidligere formand for Venstre. Nils Bernstein vil dog ikke kommentere, hvorvidt regeringen anser det for et problem. Medejerskab Henning Christophersen blev medejer i Kreab kort før jul. Ifølge dagbladet Børsen udtalte Statsministeriet ved den lejlighed, at en plads i konventet »ikke synes forenelig med hans nye status«. Kreab har blandt andet kontorer i København, New York og Beijing.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























