Børn i voldsramte familier er truede

Når far slår mor, rammer det også børnene. To ud af tre børn, der flytter på krisecenter med deres mor, er direkte problembørn eller stærkt truede. En fjerdedel af børnene har selv fået tæv. Det viser en undersøgelse af 5.230 børn, der i en periode på to et halvt år har boet på landets 34 krisecentre for voldsramte kvinder. Socialminister Henriette Kjær (K) kalder rapporten »meget, meget nedslående«. »Undersøgelsen råber på, at der skal ske noget. Og det er et skræmmende højt antal børn, det drejer sig om«, siger hun. »Jeg vil snarest indkalde amter og kommuner til en drøftelse af, hvad der skal gøres«. 2000 børn på krisecenter hvert år Hvert år flytter over 2.000 børn ind på et krisecenter sammen med deres mor, som flygter fra partnervold. Siden 1996 har en særlig pulje fra Socialministeriet - Krib-puljen - givet støtte til pædagogiske projekter for disse børn. Puljen udløber til sommer, og i den forbindelse har formidlingscentret for socialt arbejde i Esbjerg gennemført undersøgelsen, som offentliggøres mandag. Mere støtte Den beskriver både børnenes livssituation og resultatet af den indsats, der er gjort under deres ophold på centrene. »Overordnet viser undersøgelsen, at der både er brug for noget mere støtte til børnene og en anden form for støtte end den, der gives i dag, siger souschef på formidlingscentret Hanne Behrens, der står bag undersøgelsen. »En tredjedel af børnene kan nøjes med almindelige samtaler med børnepædagogerne. Så kan de komme videre med deres liv og undgå at få særlige problemer som voksne. En anden tredjedel er truede, og den sidste tredjedel har så store problemer, at de er decideret behandlingskrævende«. » Hvis der ikke gøres noget ved det, har disse børn en forøget risiko for at få et dårligt liv som voksne«. Hver anden ser vold mod moren Undersøgelsen viser, at halvdelen af børnene har overværet volden mod deres mor, og endnu flere har hørt den. En fjerdedel har selv fået tæv - mange hele livet eller i flere år - en anden fjerdedel er blevet truet med det, og to tredjedele har været udsat for psykisk vold. »Mange har desuden været udsat for omsorgssvigt. Kvinder, der udsættes for vold, tappes for ressourcer, så de ofte ikke er i stand til at tage vare på deres børn«, siger Hanne Behrens. Toppen af isbjerget Ifølge rapporten kommer mange af kvinderne på krisecentrene fra socialt svage grupper. Landsorganisationen for Kvindekrisecentre (LOKK) peger på, at undersøgelsen på den måde kun viser toppen af isbjerget. »Der er mange familier, der ikke søger hjælp på et krisecenter, og andre, hvor volden aldrig kommer frem. Og så er der alle dem, der bliver afvist, fordi der ikke er plads. Så der er mange andre børn, der er lige så dårligt stillede«, siger Anne Mau, sekretariatsleder i LOKK. Hun frygter, at forholdene for børnene bliver endnu værre, hvis amterne ikke overtager udgifterne til den pædagogiske indsats på krisecentrene, når Krib-puljen udløber. I øjeblikket er det kun sket for 12 ud af i alt 32 pædagogiske projekter. Både Hanne Behrens og Anne Mau efterlyser en samlet, målrettet indsats over for børn i de voldsramte familier, eventuelt bygget ind i den kommende handlingsplan for vold mod kvinder. »Men det er ikke sikkert, det er nok. Jeg mener, der skal tages selvstændigt hånd om problemet med børnene«, siger socialminister Henriette Kjær. Grib tidligere ind Hun har i rapporten hæftet sig ved, at kommunerne i alt for få tilfælde har været opmærksomme på børnenes situation i de voldsramte familier. I syv ud af ti tilfælde har børnenes familier allerede haft kontakt med de sociale myndigheder, inden mor og børn kommer på krisecenter. Men kun i hvert fjerde tilfælde er der truffet særlige foranstaltninger for børnene. »Socialforvaltningerne skal være mere opmærksomme på børnenes situation på et langt tidligere tidspunkt, så de kan forebygge. Hvad angår de børn, der allerede er kommet på krisecenter, så er det amternes opgave. De projekter, der er sat i gang, skal føres videre«, siger Henriette Kjær. Hun er heller ikke fremmed for tanken om gratis psykologhjælp og selvhjælpsgrupper for børn og unge i voldsramte familier. »Jeg har ikke lagt mig fast på, hvordan det skal gribes an. Men børnene må ikke lades i stikken«, siger socialministeren.