Tusinder af studerende snydt for fradrag

Lyt til artiklen

Tusinder af tidligere studerende har i årevis betalt millioner af kroner for meget i skat, fordi de ikke kan overskue de indviklede regler om tilbagebetaling af SU-lån. I stedet har de blindt stolet på de fortrykte oplysninger på selvangivelsen og har ikke har fået de rentefradrag, som de var berettiget til, skriver Berlingske Tidende mandag. I erkendelse af problemet krævede landets øverste skattemyndighed, Ligningsrådet, at samtlige kommuner i 2000-2001 skulle iværksætte en særlig aktion på området. En gennempløjning af selvangivelser fra 13.000 borgere, der i 1999 betalte SU-lån tilbage, afslører, at ikke færre end 8.200 personer havde betalt for meget i skat. De har nu fået nedsat deres skat med i alt 84 mio. kr. Stort set ingen af de 13.000 skal derimod af med penge, for ingen af dem havde givet sig selv for stort et rentefradrag, oplyser kontorchef Tage Christensen fra Told- og Skattestyrelsen. Problemet er, at ikke alle oplysninger om renter på SU-lån er fortrykt på selvangivelsen. Samtidig findes der ingen opgørelser fra myndigheder, hvor tidligere studerende kan finde det beløb, de skal skrive på. Ifølge kontorchef Dorte Sørensen fra Finansstyrelsen, der håndterer tilbagebetalingen af lånene, dokumenterer tallene, at der er behov for langt klarere og enklere retningslinjer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her