Fogh: Færingerne ejer retten til olien

Lyt til artiklen

Færingerne ejer rettighederne til råstofferne i undergrunden og hermed også rettighederne til de mange mulige milliarder tønder olie, der måske findes i den færøske undergrund. Det fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mandag i Torshavn under sit arbejdsbesøg, hvis formål først og fremmest er at forbedre forholdet mellem Danmark og Færøerne. »Aftalen, som blev indgået i 1992 mellem Danmark og Færøerne om den færøske undergrund, indebærer, at når det gælder ejendomsretten til undergrunden, ligger den hos rigsfællesskabet. Men selve rådighedsretten til, hvad der måtte blive hevet op af undergrunden, er overgået til Færøerne. Og det er en aftale, vi ikke har planer om at ændre på«, sagde Anders Fogh Rasmussen. På kanten af et olieeventyr Færøerne står på kanten til et muligt olieeventyr. For nogle måneder siden fandt olieselskabet Amerada Hess ved en prøveboring olie i betydelige mængder i den færøske undergrund. Efter en nærmere undersøgelse af oliefundet, der senest skal være færdig i sommer, vil det blive fastslået, om oliefundet er så stort, at det kan betale sig at udvinde den. Andre olieselskaber har samtidig fået tilladelse til at forsøge at bore efter olie i den færøske undergrund, og disse boreforsøg vil komme til at finde sted både i indeværende samt i de kommende år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her