Lejevilkår for Cirkusbygningen under lup

Lyt til artiklen

Indenrigsministeriet overvejer nu at gå ind i sagen om Cirkusbygningen for at finde ud af, om Københavns Kommune ulovligt støtter den professionelle fodboldklub FC København ved at udleje den gamle bygning på fordelagtige vilkår. »Vi har med interesse fulgt diskussionen, og vi vil nu overveje, om vi vil gå ind i sagen. Hvis der er tale om noget ulovligt, vil vi naturligvis gribe ind«, siger Niels Fenger, kontorchef i indenrigs- og sundhedsministeriet. Bygningen blev fra 1997 til og med 2001 drevet på en managementaftale af Driftsselskabet Idrætsparken A/S. Dette selskab blev den 1. juli 1998 købt af Parken Sport & Entertainment (PS&E), som også ejer den professionelle fodboldklub FC København. Gratis husleje Ifølge Ritzaus oplysninger indebar managementaftalen, at Københavns Kommune har afholdt de årlige udgifter på 2,5 millioner kroner, mens driftsselskabet ikke har betalt en krone i husleje og blot har afleveret en del af overskuddet til kommunen. Kommunen vil ikke oplyse, hvor mange penge, den årligt har modtaget fra PS&E i forbindelse med selskabets overskud på driften af Cirkusbygningen, men bekræfter, at de har tabt penge på samarbejdet. Beslutter Indenrigsministeriet at undersøge forholdet omkring Cirkusbygningen, bliver det en del af den undersøgelse, der har kørt siden ministeriet offentliggjorde sin redegørelse om kommuners engagement i professionel fodbold i september sidste år. Parken Sport & Entertainment styrer også showet i Cirkusbygningen i år, men nu på en lejeaftale, der ifølge kilder på Københavns Rådhus heller ikke modsvarer til kommunens udgifter. PS&E fik i sommer forlænget engagementet med et år, da kommunalpolitikerne mente, at en eventuelt ny lejer skulle have tid til at forberede sig på lejemålet. Denne lejer skal findes ved et offentligt udbud. Udbudsrunden afgøres i løbet af januar og gælder herefter fra 2003 og fem eller ti år frem. Ved en ren huslejeaftale får kommunen ikke del i lejerens driftsoverskud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her