Øststøtten får kniven - DF sikrer flertallet

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti garanterer regeringen flertal for sine planlagte besparelser på den såkaldte øststøtte. »Vi har ikke noget imod, at det bliver på øststøtten«, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl. Reformhjælp til Baltikum og Polen skæres væk Ifølge Ritzaus oplysninger forventer regeringen således at skære næsten 400 millioner kroner i øststøtten, som bruges til at hjælpe reformerne i blandt andet Baltikum og Polen. Dermed bliver puljen på én milliard kroner i 2002, hvor den tidligere regering havde afsat i alt 1,4 milliarder kroner. Kritik fra S og SF Både Socialdemokratiet og SF kritiserer spareplanerne på øststøtten. Ifølge Socialdemokratiets miljøordfører, Pernille Blach Hansen, er det en forkert strategi at beskære øststøtten samme år, som Danmark har formandskabet i EU. SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, kalder regeringens nedskæring af øststøtten 'kortsigtet og populistisk'. Og han mener, at det svækker Danmarks internationale ry som et land, der skaber globale aftaler om miljøet. DF: Danmark har brug for pengene Ifølge Kristian Thulesen Dahl så er der dog mere brug for at bruge pengene herhjemme. Selv om regeringen planlægger store besparelser inden for både miljø- og ulandsbistand, så er Danmark stadig langt fra at nå ned på FN's målsætning om, at landene skal bruge 0,7 procent af deres BNI på ulandsbistand, påpeger DF's gruppeformand. »Når det er sagt, så mener vi samtidig, at der skal prioriteres i den danske ulandsbistand, så milliarderne går til katastrofehjælp, nærområderne og hjælp til, at flygtninge kan vende tilbage til deres hjemlande«, siger Kristian Thulesen Dahl. 1,7 mia. kr spares på ulandsbistanden Tirsdag kom det frem, at regeringens forslag til finanslov for 2002 vil indeholde besparelser på Danmarks miljø- og udviklingsbistand på godt 1,7 mia. kr. Besparelserne fordeles ligeligt, således at en tredjedel af nedskæringerne findes på miljøbistanden, en tredjedel på den bilaterale bistand og en tredjedel på den multilaterale bistand. Ikke mere til Eritrea Som det tidligere har været fremme, ophører Danmarks programsamarbejde med Zimbabwe og Eritrea helt, mens det fortsat er usikkert, hvorvidt også Malawi vil blive fjernet fra listen over programsamarbejdslande. Bistanden til Zimbabwe, der i forvejen er kraftigt beskåret og i øjeblikket føres uden om Zimbabwes regering, vil blive søgt afviklet hurtigst muligt. Det drejer sig om 75 mio. kr. For Eritreas vedkommende vil programsamarbejdet blive afviklet og helt udfaset i 2005. Bangladesh får mindre Bangladesh bliver skåret med 50 mio. kr i forhold til den planlagte ramme. Der skæres også i bistanden til Burkina Faso, Uganda, Vietnam, Bhutan, Egypten, Kenya, Nepal og Nicaragua. For miljøbistandens vedkommende erfarer Ritzau, at der bliver tale om kraftige nedskæringer på bistanden til:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her