Vamdrups nyvalgte borgmester, Mike Legarth (K), blev onsdag i retten i Kolding idømt en bøde på 1.000 kroner for at være kørt over for rødt lys ved en jernbaneoverskæring. Borgmesteren nægtede sig skyldig og førte selv sagen i retten, men det var uden succes. Han afviste at være kørt over for rødt blink, da et rangertog skulle passere. I strid modsætning hertil stod en DSB-funktionær, der forklarede, at han måtte træde til side for ikke at blive ramt, da den 41-årige Mike Legarth i oktober i fjor passerede jernbaneoverskæringen i Vamdrup. Ud over bøden skal borgmesteren, der selv er tidligere politimand, også betale sagens omkostninger.
Borgmester slipper ikke for trafikbøde
Lyt til artiklen