Et stort flertal på to ud af tre danskerne mener, at der er behov for stramninger på indvandrer- og flygtningeområdet. Ifølge en opinionsundersøgelse foretaget af Catinét Research mener 63 procent af de spurgte, at der bør komme flere stramninger, mens 29 procent ikke ser noget behov. Undersøgelsen er lavet i januar og er baseret på interview af 1219 danskere. Opinionsundersøgelsen viser samtidig, at hovedparten af dem, der ønsker stramninger, også er dem, der har den mindste grad af personlig kontakt til indvandrere og flygtninge. Det oplyser forskningschef Shahamak Rezaei fra Catinét Research. Blandt de danskere, der ser et behov for stramninger, ønsker 56 procent ikke at få en tættere kontakt til indvandrere og flygtninge, mens 30 procent gerne vil. Lige omvendt er det med de danskere, som ikke ser behov for stramninger. Her vil 55 procent gerne have tættere kontakt, mens 28 procent afviser tanken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























