103 råd og nævn får sparekniven

VK-regeringen har haft 627 råd og nævn til et grundigt eftersyn siden slutningen af november. For 103 af slagsen af fremtidsudsigterne korte. Der er imidlertid stor forskel på, hvor dybt ministerierne har svunget sparekniven. Ifølge Thor Pedersen er det de enkelte fagministre, der selv har besluttet prioriteringen af, hvilke områder der i første omgang skulle omfattes af saneringen. Han tilføjer, at nogle af de mange råd og nævn kan nedlægges administrativt, mens andre skal fjernes ved lov som led i forhandlingerne om finansloven. »Det er nok kommet bag på mange, hvor fintmasket et net, der er bygget op omkring begrebet råd og nævn, og der findes nok ikke det råd, der ikke mener, at det, det gør, er strengt nødvendigt. Men vi har taget højde for, at de områder, der handler om borgernes rettigheder, ikke bliver berørt af reduktioner eller nedlæggelser, understreger Thor Pedersen. Ikke bange for kritik Samtidig afviser Bendt Bendtsen venstrefløjens antydninger af, at en del af regeringens mål med saneringen er at forhindre de mest kritiske råd og nævn i at bide magthaverne i haserne. »Det er en rygmarvsreaktion. Hvis nogen vil kritisere regeringen, er de velkomne til det. Forskellen er, at nogle af dem ikke længere får penge for at kritisere os«, siger Bendt Bendtsen. Ministeriet har foreslået at nedlægge Forsvarets Pædagogiske Råd, hvilke ifølge pressesekretær Uffe Christensen sparer statskassen for 20.000 kroner. En af forklaringerne er ifølge pressesekretæren det femårige forsvarsforlig. Kritik af nedlæggelser De to tidligere regeringspartier er stærkt utilfredse. Det er et udtryk for magtfuldkommenhed og et angreb på demokratiet. Så kraftig lyder kritikken fra de to tidligere regeringspartier, S og R, til listen over råd, nævn, udvalg og centre, som VK-regeringen vil nedlægge. »En konsekvens vil være, at vi afskæres fra viden, som udmærker sig ved at være tilgængelig for alle. Viden der er med til at sikre en kvalificeret samfundsdebat«, siger finansordfører Pia Gjellerup (S) efter at have set den samlede liste. Jelved: Angreb på tradition i folkestyret Også den radikale leder, Marianne Jelved, mener, at VK-regeringen med den omfattende sanering af råd, nævn og udvalg vil sikre sig, at kun regeringen har adgang til viden. »Det er et angreb på den tradition i folkestyret, som betyder, at vi har uafhængige institutioner på vigtige områder. Det er udtryk for magtfuldkommenhed. Det er uetisk og dybt beklageligt«, siger Jelved. Hun opfatter det som hyklerisk, når VK-regeringen siger, at den vil øge fokus på menneskerettigheder og samtidig vil nedlægge Det Danske Center for Menneskerettigheder. Også direktør Peter Engberg-Pedersen, Center for Udviklingsforskning (CUF), er bekymret over, hvad der skal ske med Det Danske Center for Menneskerettigheder. »Der er en stor risiko for, at den sammenhæng, der har været i menneskerettighedscenterets måde at arbejde på i Danmark og i udlandet, vil blive smadret. Sker det, er det meget uheldigt«, siger Engberg-Pedersen og hentyder til den planlagte sammenlægning af hans egen institution med Dansk Udenrigspolitisk Institut, Dansk Center for Holocaust- og og netop Menneskeretscenteret. VK afviser styring af viden Den konservative finansordfører Gitte Seeberg, der understreger, at hun ikke er bekendt med den endelige liste over nævn og råd, beklager, hvis Det Danske Center for Menneskerettigheder skal nedlægges. Hun afviser dog, at regeringen går efter at nedlægge kritiske institutioner. »Man kan ikke tale om politisk censur, men det er selvfølgelig væsentligt, at man finder en rimelig balance, så man ikke blot skærer dem fra, som er ubehagelige i den politiske debat. Menneskerettighedscentret har gjort et stort stykke arbejde, så jeg er ked af, hvis de bliver nedlagt«, siger hun. Også Vestres finansordfører Kristian Jensen afviser, at regeringen går efter uafhængige institutioner. »Det er ikke et spørgsmål om at knægte traditionen for uafhængig oplysning på et objektivt grundlag, men der er ikke behov for, at vi får det samme at vide fra flere institutioner. Hvis vi skulle gå efter at nedlægge de råd og nævn, der er uenige med regeringen, så havde vi nedlagt flere, end vi har«, siger han til Ritzau. Forsøg på at lukke kritisk røst En af de ramte - Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, der mister sit statstilskud på 1,8 mio. kr. - opfatter det som et forsøg på at lukke en kritisk røst i udlændingedebatten. »Men de rammer kun vores mindst irriterende arbejde. Nemlig vores kontakttelefon, som rådgiver mennesker, der føler sig udsat for racediskrimination«, siger fungerende centerleder, Matt Bourne. Resten af centret vil køre videre som hidtil ved at søge midler fra bl.a. EU. Matt Bourne håber også at kunne fortsætte rådgivningen på frivillig basis. Besparelse på 300 mio. kr i år I Teknologirådet, der også er på listen, var der torsdag aften krisemøde. Her vil nedlæggelse ramme ca. 15 ansatte. På listen står også Narkotikarådet, hvis formand, Preben Brandt, kalder beslutningen »urimelig og uforståelig«. »Specielt fordi regeringen siger, at den vil gøre noget for de svageste. Vi har netop sat fokus på de dårligste af misbrugerne, som også ofte er hjemløse, og de får svært ved at blive hørt fremover«, siger Preben Brandt. Lukningerne giver en besparelse på 300 mio. kr. i år. Når regeringen offentliggør sin samlede finanslov 29. januar, indeholder den en række andre tilskud og puljer, som bliver ramt af sparekniven. I alt vil regeringen spare omkring 1,5 mia. kr. på området. DF stiller betingelser Dansk Folkeparti vil kun støtte forslaget, såfremt udlændingeområdet bliver medtaget i samme omfang som de øvrige ministerier. Det siger Dansk Folkepartis finanspolitiske ordfører, Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau. »Det er et krav fra vores side, at der bliver gravet et spadestik dybere på udlændingeområdet. Det er ikke medtaget i tilstrækkeligt omfang i regeringens forslag. Det må så ske under de kommende forhandlingerne. Ellers bliver der ingen aftale med os«, siger han.