Togkaos vil lamme hovedstaden

Lyt til artiklen

Tre kaotiske måneder venter forude for kunderne på Kystbanen til og fra hovedbanen. Om en måned går et større sporarbejde i gang mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport Station, og det betyder, at kun et enkelt spor vil være åbent i tunnelen mellem landets travleste stationer, skriver Berlingske Tidende. DSB er ved at udarbejde en nødkøreplan og en storstilet informationskampagne for de tusindvis af passagerer i hovedstadsområdet, der bliver berørt. Mange tog kommer til at holde i kø foran Hovedbanegården, forudser DSB. Som en enkeltsporet motorvej »Det bliver et helvede. Jeg er nødt til at sige det ærligt. Det svarer til, at alle motorveje til og fra København blev enkeltsporet. Jeg er især bange for, at vores kunder på Kystbanen vil sige: Hvad er nu det her for noget, når myldretidstogene kun kører til Østerport,« siger DSBs passagertogsdirektør Bjørn Wahlsten til Berlingske Søndag. Bort set fra tre øresundstog i timen er alle regional- og intercitytog på strækningen aflyst i perioden. Og i flere weekender kommer ingen tog længere end til Østerport på kystbaneforbindelsen. Formål: At lette presset på Kbh. H For passagerer, der insisterer på at benytte strækningen, bliver der rigelig tid til at glæde sig over formålet med sporarbejdet: At sørge for at strækningen i fremtiden kan bære flere tog i timen end i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her