K vil skride hårdt ind på Christiania

Lyt til artiklen

De konservative er klar til hårdhændet indsats for at komme 'Info-huset' på fristaden Christiania til livs. Partiet er ifølge Berlingske Tidende parat til at jævne bygningen med jorden med bulldozere. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) gav torsdag folkene omkring 'Info-huset' en uge til at frembringe en handlingsplan, der ville gøre huset lovligt igen - i dag overtræder bebyggelsen flere byggeregulativer for området. K: Start med bøder nu Men Helge Adam Møller (K), formand for forsvarsudvalget, mener ikke, der er nogen grund til at give nogen frister. »Der er forskellige sanktionsmuligheder startende med bøder, men sker der ikke noget, så må staten fjerne bygningerne - akkurat som hvis en privatperson opfører en ulovlig carport,« siger Helge Adam Møller til Berlingske søndag. Christianitter ingen adgang Han siger, at forholdene omkring 'Info-Huset' er forværret gennem det seneste halve år. Der er sat hegn op omkring huset, og der er tilsyneladende adgang forbudt for alle - christianitter inkl. S: 'Det her er ikke Mellemøsten' Den socialdemokratiske forsvarsordfører Per Kaalund er enig med regeringen i, at situationen omkring 'Info-huset' skal finde en løsning så hurtigt som muligt. »Men jeg ved bare, at bulldozere ikke duer. Det er jo ikke Mellemøsten det her,« siger han. Forsvarsministeren har meddelt, at han ikke har flere kommentarer, så længe han venter på svar fra Christianias kontaktgruppe.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her