Det kan lade sig gøre at få arbejdsløse over 50 år i arbejde igen, hvis de arbejdsløse hjælper hinanden, trækker på hinandens kontakter og gør en aktiv indsats med at opsøge virksomheder for at 'sælge' arbejdsløse kolleger til arbejdsgiverne. Det viser en opgørelse over resultaterne fra de cirka 25 foreninger, som de seneste år gradvist er blevet bygget op under navnet Senior Erhverv. Hver tredje får arbejde »Hvert netværk har typisk kontakt med 100 arbejdsløse i løbet af et år, og af dem får 35 i gennemsnit et arbejde«, siger Flemming Præstegaard, der er koordinator i det landsdækkende netværk. Som omtalt i Politiken søndag har en undersøgelse fra Aalborg Universitet vist, at alderen er den helt afgørende og dominerende forhindring for, at arbejdsløse over 50 år får job. Opmuntring og støtte Mange arbejdsløse, der har oplevet, at arbejdsformidlingen ikke kan hjælpe dem, har i stedet fået både opmuntring, støtte og håndgribelig hjælp til at få et job fra andre medlemmer i Senior Erhverv. Foreningerne opretter salgsafdelinger, der opsøger arbejdsgivere, og medlemmerne trækker på hinandens kontakter. Opgørelsen viser, at 68 procent af dem, der havde held til at få arbejde, fik det på grund af medlemmernes netværk og kontakter. 17 procent fik arbejde som et resultat af netværkets salgsarbejde over for de lokale virksomheder. De sidste 15 procent fik arbejde efter at have svaret på annoncer. Behøver ikke vente på aktivering »Det geniale er, at i Senior Erhverv kan man komme allerede første dag, man er arbejdsløs. Man skal ikke vente på at komme på kursus eller blive aktiveret. Vi står med gode resultater, og det er billigt både for de jobsøgende og for samfundet«, siger Flemming Præstegaard. Mange af de over 50-årige arbejdsløse i Senior Erhverv er folk med mellemlang eller lang uddannelse, en del har haft ledende stillinger, før de pludselig blev arbejdsløse, men der er også håndværkere og folk med kortere uddannelse imellem.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?



























