Haarder: Ingen familiesammenføring under 23 år

Lyt til artiklen

Regeringen vil stoppe familiesammenføring for personer under 23 år. Desuden skal ægtefællen i Danmark kunne forsørge sig selv for at få sin hustru eller mand til landet. Det oplyser Bertel Haarder (V), som er minister for flygtninge, indvandrere og integration samt Europaminister i år under det danske EU-formandskab. Han fremlægger den 17. januar regeringens udspil til at stramme udlændingepolitikken. Udspillet skal drøftes med kommunerne, så regeringen senest den 1. marts kan fremlægge forslag i Folketinget. Fastholder krav om størst tilknytning Derimod afviser Bertel Haarder, at regeringen har opgivet at se på, om ægtefællerne er stærkest knyttet til Danmark eller oprindelseslandet, når det besluttes, hvor familien skal sammenføres. Regeringen har ifølge Berlingske Tidende opgivet dette krav, som vakte stor opsigt i valgkampen. »Vi skriver nøjagtig dét, der står i regeringsgrundlaget. Hvis tilknytningen er størst i hjemlandet, så skal familiesammenføringen ske i hjemlandet«, siger Bertel Haarder. Han bekræfter, at regeringen vil hæve aldersgrænsen for personer, som ønsker familiesammenføring. »Vi arbejder med en 23 års aldersgrænse, ja, og vi stiller nogle selvforsørgelseskrav«, siger Bertel Haarder. Kun få får tålt ophold Derimod afviser han, at regeringen vil give tålt ophold til alle flygtninge, som ikke får opholdstilladelse efter FNs flygtningekonvention. »Det er nonsens, for så vidt jeg husker, omfatter det begreb ganske få i dag som f.eks. den irakiske hærchef«, siger Bertel Haarder. Han henviser til, at udspillet nøje følger regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse . Her lover regeringen at begrænse tilstrømningen af udlændinge til Danmark. Det skal skaffe penge til at integrere indvandrere, som skal lære dansk og have arbejde. Derfor vil regeringen bl.a. foreslå, at Danmark følger forpligtelserne efter internationale konventioner, men ikke giver opholdstilladelse til tusinder af andre , der ikke følger konventionernes krav. Udlændingepolitikken i regeringsgrundlaget:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her