Politiet i Næstved anholdt i aften syv personer efter et voldsomt skyderi mod en dør ind til en lejlighed i bebyggelsen Sct. Jørgens Park i den sydlige del af Næstved. Ifølge kriminalinspektør Leif Jørgensen blev der skudt fire-seks gange med enten en pistol eller en revolver mod døren. Der var et par i lejligheden, men de slap uden at blive ramt. Kriminalinspektøren vil ikke oplyse, hvad motivet til skyderiet kan være. Politiet betragter sagen som et drabsforsøg.
Syv anholdt efter skud gennem dør
Lyt til artiklen